[NB: Denne beskrivelse er ifølge mālikī retsskolen. Kommentarer indledt med s: er oversætterens.]
Ghusl er obligatorisk på grund af af tre ting;
- Janāba (større rituel urenhed)
- Hayḍ (menstruation)
- Nifās (blødning efter fødsel)
Der er to kategorier af janāba:
1. Den som fremkommer pga. sædafgang ledsaget af normal behagelig følelse, enten i sovende eller vågen tilstand, enten ved samleje eller af anden årsag.
2. Den som fremkommer ved at penishovedet forsvinder (træder ind) i vaginaen. Den som drømmer at han har samleje, men ikke har sædafgang, skylder intet [s: dvs. han skal ikke udføre ghusl]. Den som finder indtørret sæd på sit tøj, men som ikke ved, hvordan det kom der, skal udføre ghusl og gentage eventuelle bønner [ṣalāt], som han har udført siden sidste gang han sov.
De obligatoriske elementer af ghusl:
1. Intention [niyya] ved begyndelsen.
2. Kontinuitet [s: at man vasker lemmerne ét efter ét uden pause]
3. At gnubbe [s: altså ikke bare lade vandet flyde over lemmerne]
4. At vaske hele kroppen.
Sunna-elementerne af ghusl:
1. At vaske hænderne til håndleddene, som i wuḍūʼ.
2. At skylle munden.
3. At snuse vand op i næsen og puste det ud.
4. At vaske de indre dele af ørene. Hvad angår de nedre øreflipper, så er det obligatorisk at vask dem foran og bagved.
De opfordrede elementer af ghusl:
1. At begynde med at vaske urenheder væk, så penis [s: eller kvindelige kønsdele] og at have intention [niyya].
2. Så vaskes de dele som vaskes i wuḍūʼ og dernæst den øvre del af kroppen.
3. At vaske hovedet tre gange [s: inklusive hårrødderne].
4. At vaske højre side først.
5. At bruge mindst muligt vand.
Den som glemmer at vaske et lille område eller et af lemmerne, i sin ghusl, skal vaske det, når han husker det, selv hvis der er gået en måned, og han gentager det han har bedt [s: af obligatoriske bønner] siden den ufuldstændige ghusl. Hvis han venter med at vaske det glemte område, efter han er kommet i tanke om det, så er hans ghusl ugyldig. Hvis der er tale om et af de dele, som vaskes i wuḍū og det så bliver vasket i wuḍūʼ, så er det nok.
Sektion: Hvad der ikke er tilladt for en person, som er i janāba
Det er ikke tilladt for en, som er i janāba, at gå ind i moskéen eller recitere Koranen, undtagen en āyah eller lignende, for at søge beskyttelse, personlig bøn [duʻāʼ] eller dets lige.
Det er ikke tilladt for den, som ikke kan tåle at bruge koldt vand, at gå til sin kone (for at have samleje) førend han har forberedt beholderen med varmt vand [s: eller i vore dage at han har en varmtvandshane]. Hvis han har en våd drøm, så er det ikke hans skyld.
Kilde: Mukhtaṣar al-Akhḍarī
[Dansk oversættelse © Muwatta.com / Said Bak 2009]