Besvaret af Shaykh Faraz Rabbani
Spørgsmål: Er det nødvendigt at bede de bønner man har mistet?
Svar: Walaikum assalam wa rahmatullahi wa barakatuh,
Jeg beder til at du modtager dette i bedste velgående, fysisk såvel som åndeligt.
Alle de fire retsskoler [madhāhib – sing. madhhab] har den holdning, at det er obligatorisk (farḍ) at bede (indhente) alle mistede bønner, uanset af hvilken grund man mistede dem. Bønnen er den første ting vi vil blive udspurgt om på Dommedagen, som Profeten (må Allāh velsigne ham og skænke ham fred) fortalte os om i autentiske beretninger.
Imām al-Nawawī sagde:
“Der er konsensus (ijmā’) blandt de lærde, hvis mening betyder noget, at en hver person, som med vilje forlod en bøn (lod være med at bede den), skal bede (indhente) den. Abū Muḥammad ‘Alī ibn Ḥazm var uenig i dette, idet han sagde at et sådan individ aldrig kan bede (indhente) disse bønner og at det ikke er gyldigt at bede dem. Han sagde derimod at man i stedet skal udføre mange gode gerninger og frivillige bønner, sådan at ens vægtskåle vil blive tunge på dommedagen og at man må søge Allāhs tilgivelse og angre. Denne hans holdning, samtidigt med at den er i modsætning til de lærdes konsensus (ijmā’), er også ugyldig mht. beviserne.
Blandt beviserne for det obligatoriske i at skulle bede mistede bønner er: at hvis mistede bønner er obligatoriske at bede (indhente) for den, som forlod bønner af glemsomhed, så er det mere åbenlyst etableret for den, som forlod bønnen bevidst.” [Majmū’ Sharḥ al-Muhadhdhab (3.86)]
Imām al-Nawawī refererer her til ḥadīthen, som Anas berettede, om at Allāhs Sendebud (må Allāh velsigne ham og skænke ham fred) sagde:
“Enhver der glemmer en bøn skal udføre den når de husker den.” [Al-Bukhārī (597); Muslim (684)]
Efter Imām al-Nawawīs tid blev Ibn Hazms afvigende holdning omfavnet at visse individer og på autentisk vis afvist af de lærde på deres tid og efter den.
Wassalam.
Faraz Rabbani
SeekersHub.org
[Dansk oversættelse © Malikiyya.dk / Said Bak 2011]