[NB: Denne besvarelse er ifølge mālikī-retsskolen. Kommentarer indledt med s: er oversætterens]
Besvaret af Shaykh Abdullah bin Hamid Ali
Spørgsmål:
Kan du fortælle mig hvad betingelserne er for de to khuṭbaer (s: prædikener), for at de er gyldige til al-jumuʻa (s: fredagen – henviser her til prædikenerne ved fredagsbønnen)?
Svar:
De traditioneller betingelser for gyldigheden af khuṭbaen (s: prædikenen) i Māliks retsskole er de følgende:
- At de udføres, mens imāmen er stående
- At de udføres efter zawāl (s: som er når solen har passeret det punkt, hvor den står øverst på himlen, zenit)
- At de opfylder det, som araberne traditionelt betragter som en khuṭba, som fx at imāmen siger:
“Frygt Allāh i det Han har beordret og afhold jer fra det Han har forbudt…”
- At de leveres inde i moskéen
- At de leveres inden ṣalāt (s: bønnen) bedes
- At mindst 12 mænd, som er forstandige (mukallaf) og kønsmodne (bāligh) er tilstede
- At imāmen leverer dem hørbart og
- At de leveres på arabisk
Was-Salām
Abdullah
Kilde: Lamppostproductions.com
[Dansk oversættelse © Muwatta.com / Said Bak 2014]