{"id":913,"date":"2011-07-04T15:54:52","date_gmt":"2011-07-04T15:54:52","guid":{"rendered":"https:\/\/www.malikiyya.dk\/hvorfor-muslimer-foelger-retsskoler-madhahib\/"},"modified":"2011-07-04T15:54:52","modified_gmt":"2011-07-04T15:54:52","slug":"hvorfor-muslimer-foelger-retsskoler-madhahib","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.muwatta.com\/da\/hvorfor-muslimer-foelger-retsskoler-madhahib\/","title":{"rendered":"Hvorfor muslimer f\u00f8lger retsskoler (madh\u0101hib)"},"content":{"rendered":"

\t\t\t\tHvorfor muslimer f\u00f8lger retsskoler (madhahib)<\/strong>[i]<\/p>\n

Af Shaykh Nuh Ha Mim Keller<\/strong><\/p>\n

8.1.a (n): Introduktionen til det nuv\u00e6rende v\u00e6rk[ii] havde til hensigt
\nat skabe klarhed over, hvad fiqh eller “islamisk retsl\u00e6re” er, og til
\nhvilken nytte en lille h\u00e5ndbog som den foreliggende kan v\u00e6re for den
\nder m\u00e5tte l\u00e6se den. Det nedenst\u00e5ende afsnit uddyber dette, da mange
\nmuslimer nu til dags, n\u00e5r de for f\u00f8rste gang stifter bekendtskab med
\nSunni retsl\u00e6rens traditionelle skoler eller madhhaber, s\u00e5 som Shafi’i
\nskolen som imam Nawawi fulgte, gerne vil vide; “Hvorfor kan man ikke
\nbare v\u00e6re muslim, uden nogen retsl\u00e6re eller madhhab?” Kort sagt er det
\nikke l\u00e6ngere \u00e5benlyst for folk, hvad [rets]skolernes form\u00e5l er i
\nislam.<\/p>\n

F\u00f8rhen var det blandt praktiserende muslimer en selvf\u00f8lge, at alle
\nfulgte en madhhab. Ingen bestemt skole var obligatorisk [at f\u00f8lge],
\nmen de fleste mennesker vidste det var obligatorisk at f\u00f8lge en imam i
\nens daglige praktisering af religionen. I vore dage er \u00e5rsagerne til
\ndette blevet s\u00e5 glemte eller tilsl\u00f8rede, at de ikke l\u00e6ngere er alment
\nkendte. En moderne muslim, der praktiserer sin religion, som den er
\nblevet praktiseret siden islams tidligste \u00e5rhundreder, st\u00f8der p\u00e5
\nargumenter fra nyere tids reformatorer der, ofte med fuld oprigtighed,
\nsiger: “Allahs og hans budbringers (Allahs fred og velsignelser v\u00e6re
\nmed ham) ord, er guddommeligt beskyttede imod fejl, mens mujtahid
\nimamerne, s\u00e5som Abu Hanifa, Malik, Shafi’i, og Ahmads, skoler, ikke
\ner. Hvem har brug for den hellige lovs imamer, n\u00e5r vi har Qur’anen og
\nhadith?”<\/p>\n

Det kan ikke v\u00e6re forbig\u00e5et nogen, hvor alvorlig denne sag er, eller
\nat mange af de uenigheder imellem traditionelle muslimer og velmenende
\n“reformatorer,” vi ser og h\u00f8rer i vores moskeer nu til dags, skyldes
\nmangel p\u00e5 viden om islamisk retsl\u00e6re og dens forhold til islam som
\nhelhed. Nu, m\u00e5ske mere end nogensinde f\u00f8r, b\u00f8r vi vende tilbage til
\nfundamentet og sp\u00f8rge os selv, hvorledes Allah \u00f8nskede vi skulle
\nforst\u00e5 og fuldf\u00f8re Hans befalinger.<\/p>\n

Dette appendiks giver et detaljeret svar. Til at starte med unders\u00f8ger
\ndet den viden om islam som enhver muslim besidder, og p\u00e5peger dern\u00e6st
\nhvor fiqh indg\u00e5r. Ved at se p\u00e5 de
\n[p\u00e5kr\u00e6vne] kvalifikationer n\u00e6vnt i Qur’an og sunna for dem, der ud\u00f8ver
\nfiqh, mujtahiderne, vil det fokusere p\u00e5 omfanget af mujtahidernes
\nviden \u2013 hvor mange hadith han skal kende, og s\u00e5 videre \u2013 og
\nefterf\u00f8lgende se p\u00e5 dybden af hans viden, igennem faktiske dalil
\neksempler eller “”juridiske beviser” som demonstrerer, hvordan l\u00e6rde
\nsammenslutter imellem forskellige og endda mods\u00e6tningsfulde hadith for
\nat komme frem til en forenet og konsekvent juridisk afg\u00f8relse. Det
\nafsluttes med en diskussion af mujtahidens forhold til videnskaben om
\nhadith autentificering og betingelserne igennem hvilket mujtahiden
\nved, at en given hadith er sahih eller “strengt autentificeret,” for
\nat han kan acceptere og f\u00f8lge den.<\/p>\n

Viden om Qur’an og hadith<\/strong><\/p>\n

Den viden som enhver muslim tager fra Qur’an og hadith er af
\nforskellige typer: den f\u00f8rste og allervigtigste vedr\u00f8rer hans tro, og
\ndet er viden om Allah og Hans attributter, og den islamiske tros andre
\ngrundl\u00e6ggende s\u00e6tninger, s\u00e5som Profetens (Allahs fred og velsignelser
\nv\u00e6re med ham) egenskab som budbringer, den Sidste Dag og s\u00e5 videre.
\nEnhver muslim kan og skal tilegne sig denne viden fra Allahs bog og
\nsunna.<\/p>\n

Dette er ogs\u00e5 tilf\u00e6ldet med den anden generelle form for viden, der
\nimidlertid ikke vedr\u00f8rer tro, men snarere handlinger. Islams generelle
\nforskrifter om at handle godt og undg\u00e5 det onde, at udf\u00f8re b\u00f8nnen,
\nbetale zakat, faste i Ramadanen, at samarbejde med andre i gode
\ngerninger, at s\u00f8ge bel\u00f8nningen i gode gerninger, undg\u00e5 onde handlinger
\nog s\u00e5 videre. Enhver kan l\u00e6re og forst\u00e5 disse generelle regler, som
\nopsummerer Sirat al-Mustaqim eller vores religions “Lige Vej”.<\/p>\n

Fiqh<\/strong><\/p>\n

En tredje form for viden vedr\u00f8rer den islamisk praksis’ specifikke
\ndetaljer. Mens enhver kan forst\u00e5 de f\u00f8rste to former for viden igennem
\nQur’an og hadith, har forst\u00e5elsen af denne tredje form et specifikt
\nnavn, fiqh, der bogstaveligt betyder “forst\u00e5else”. Folks evner hvad
\ndette ang\u00e5r varierer. For eksempel havde overs\u00e6tteren[iii] en
\nbes\u00f8gende i Jordan, der efter at han blev spurgt om hvorfor han endnu
\nikke var taget p\u00e5 hajj, n\u00e6vnte hadithen af Anas ibn Malik om at:<\/p>\n

Allahs Sendebud (Allahs fred og velsignelser v\u00e6re med ham) sagde,
\n“Enhver som beder morgenb\u00f8nnen (fajr) i en forsamling og dern\u00e6st
\nsidder og laver dhikr indtil solen st\u00e5r op, og efterf\u00f8lgende beder to
\nrak’at, vil modtage den samme bel\u00f8nning som den svarende til en hajj
\nog en ‘umra.” Anas sagde, “Profeten (Allahs fred og velsignelser v\u00e6re
\nmed ham) sagde: ‘aldeles, aldeles, aldeles'” (Tirmidhi (9.79), 2.481:
\n586).<\/p>\n

G\u00e6sten havde lige gjort dette netop denne morgen, og troede nu, at han
\nhavde opfyldt sin forpligtigelse til at udf\u00f8re hajj og ikke beh\u00f8vede
\nat tage til Mekka. Hadithen var vel autentificeret (hasan). I den
\nefterf\u00f8lgende diskussion, skelnede overs\u00e6tteren [Shaykh Nuh] for sin
\ng\u00e6st, mellem at det f\u00e5 bel\u00f8nning for en handling, og at indfri islams
\nforpligtigelse ved virkeligt at udf\u00f8re den, og g\u00e6sten inds\u00e5 pointen.
\nMen den st\u00f8rre l\u00e6re her er, at mens Qur’an og sunna er ma’sum eller
\n“guddommeligt beskyttet mod fejl,” er forst\u00e5elsen af dem det ikke. Og
\nen person som udleder bestemmelser fra Qur’anen og hadith uden
\nf\u00e6rdighed i ijtihad eller “udledning fra prim\u00e6re tekster,” som
\novers\u00e6tterens g\u00e6st gjorde, vil st\u00e5 til regnskab for det p\u00e5 Dommens
\nDag, akurat som hvis en amat\u00f8r l\u00e6ge, der aldrig havde studeret
\nmedicin, ville v\u00e6re ansvarlig, hvis han udf\u00f8rte en operation, og nogen
\nd\u00f8de under hans kniv.<\/p>\n

Hvorfor? Fordi Allah har forklaret i Qur’anen, at fiqh, den
\ndetaljerede forst\u00e5else af den guddommelige befaling, kr\u00e6ver specifikt
\ntr\u00e6nede medlemmer af det muslimske samfund, til at l\u00e6re den og
\nundervise i den. Allah siger i Sura al-Tawba:<\/p>\n

“Ikke alle de troende b\u00f8r drage ud for at k\u00e6mpe. Af hver enhed,
\nhvorfor drager ikke blot en del ud, s\u00e5 resten kan opn\u00e5 forst\u00e5else for
\nreligionen og formane deres folk, n\u00e5r de vender tilbage, kan h\u00e6nde de
\nvil lade sig formane” (Qur’an 9:122).<\/p>\n

hvor udtrykket li yatafaqqahu fi al-din, “at opn\u00e5 forst\u00e5else for
\nreligionen,” pr\u00e6cist er udledt af den samme rod (f-q-h) som ordet fiqh
\neller “retsl\u00e6re,” og er hvad vestlige arabisk studerende ville kalde
\net “femte-forms verbum” (tafa”ala), der antyder at betydningen
\nindeholdt i roden, forst\u00e5else, opn\u00e5s ved grundig, vedvarende
\nanstrengelse.<\/p>\n

Dette Qur’aniske vers fasts\u00e6tter, at der b\u00f8r v\u00e6re en kategori af
\nmennesker, som har l\u00e6rt religionen, for til geng\u00e6ld at v\u00e6re
\nkvalificerede til at l\u00e6re fra sig. Og Allah har p\u00e5budt dem, som ikke
\nkender en bestemmelse i den hellige lov, at sp\u00f8rge dem, der g\u00f8r, ved
\nat sige i surat al-Nahl,<\/p>\n

“Sp\u00f8rg dem som ihukommer, hvis I ikke ved” (Qur’an 16:43),<\/p>\n

hvor ordene “dem som ihukommer,” ahl al-dhikr, indikerer dem med viden
\nom Qur’anen og sunnaen, de fremmeste af dem denne Ummas mujtahid
\nimamer. Dette er klart f\u00f8rst og fremmest fordi Qur’anen og hadith er
\np\u00e5 arabisk, og overs\u00e6tteren, kan forsikre l\u00e6serne om at det ikke
\ndrejer sig om et hvilket som helst arabisk.<\/p>\n

For at forst\u00e5 Qur’anen og sunna, skal en mujtahid have fuldt kendskab
\ntil det arabiske sprog i samme kapacitet, som de f\u00f8rste arabere selv
\nhavde, f\u00f8r sproget blev brugt af ikke indf\u00f8dte. Denne kvalifikation,
\nsom n\u00e6sten ingen i dag besidder, er ikke hovedtemaet i den
\nforeliggende diskussion, men selv hvis man besad den, hvad s\u00e5 hvis en
\nganske almindelig muslim, ikke opl\u00e6rt af specialister, \u00f8nskede at
\nudlede den islamiske praksis’ detaljer direkte fra kilderne? N\u00e5r alt
\nkommer til alt, har Profeten (Allahs fred og velsignelser v\u00e6re med
\nham) i en hadith i Bukhari og Muslim sagt:<\/p>\n

“N\u00e5r en dommer f\u00e6lder dom og bestr\u00e6ber sig p\u00e5 at kende en afg\u00f8relse
\n(ijtahada) og har ret, f\u00e5r han to bel\u00f8nninger. Hvis han f\u00e6lder dom og
\nbestr\u00e6ber sig p\u00e5 at kende en afg\u00f8relse, men tager fejl, f\u00e5r han en
\nbel\u00f8nning” (Bukhari (9.10), 9.133: 7352).<\/p>\n

Svaret er at begrebet ijtihad eller “at bestr\u00e6be sig p\u00e5 at kende en
\nafg\u00f8relse” i denne hadith ikke betyder en hvilken som helst persons
\nanstrengelser for at forst\u00e5 og operationalisere en islamisk afg\u00f8relse,
\nmen snarere personen som besidder en gedigen viden om alt, hvad
\nProfeten (Allahs fred og velsignelser v\u00e6re med ham) l\u00e6rte fra sig, som
\nvedkommer sp\u00f8rgsm\u00e5let. Hvem der end udf\u00f8rer ijtihad uden denne
\nkvalifikation er en kriminel. Beviset p\u00e5 dette er hadithen, hvori
\nledsageren Jabir ibn ‘Abdullah sagde:<\/p>\n

Vi tog p\u00e5 en rejse, og en sten ramte en af os og \u00e5bnede en fl\u00e6nge i
\nhans hovede. Da han senere i s\u00f8vne havde en “v\u00e5d dr\u00f8m” i, spurgte han
\nsine ledsagere, “Finder I nogen dispensation for mig for at udf\u00f8re t\u00f8r
\n“afvaskning” (tayammum)?” [Det vil sige i stedet for et fuldt
\nrenselsesbad (ghusl).] De svarede ham, “Vi finder ikke nogen
\ndispensation for dig, hvis du kan bruge vand.”<\/p>\n

S\u00e5 han udf\u00f8rte renselsesbadet, hans s\u00e5r \u00e5bnede sig og han d\u00f8de. Da vi
\nankom til Profeten (Allahs fred og velsignelser v\u00e6re med ham), blev
\nhan underrettet om dette og han sagde: “De har dr\u00e6bt ham, m\u00e5 Allah
\ndr\u00e6be dem. Hvorfor spurgte de ikke? \u2013 for de vidste ikke besked. Den
\neneste kur for en, som ikke ved hvad han skal sige, er at sp\u00f8rge” (Abu
\nDawud (9.72), 1.93: 336).<\/p>\n

Denne hadith som blev berettet af Abu Dawud er vel autentificeret
\n(hasan), og enhver muslim som besidder taqwa eller “gudfrygtighed” b\u00f8r
\nreflektere over den med stor omhu, for Profeten (Allahs fred og
\nvelsignelser v\u00e6re med ham), indikerede i den \u2013 med den strengeste
\nmulige formulering \u2013 at det at d\u00f8mme omkring en islamisk afg\u00f8relse
\nbaseret p\u00e5 utilstr\u00e6kkelig viden er en forbrydelse. Lignende, er den
\nvel autentificerede (hasan) hadith:<\/p>\n

“Hvem der end bliver givet en dom (fatwa) uden viden, hans synd
\ntilfalder udelukkende den person, som gav ham dommen” (Abu Dawud
\n(9.72), 3.321: 3657).<\/p>\n

Profeten (Allahs fred og velsignelser v\u00e6re med ham) sagde ogs\u00e5:<\/p>\n

“Dommere er tre: to af dem i helvede, og en i paradis. En mand som
\nkender sandheden og d\u00f8mmer i overensstemmelse hermed, han kommer i
\nparadis. En mand der d\u00f8mmer for folk men er uvidende , han kommer i
\nhelvede. Og en mand, som kender sandheden men d\u00f8mmer uretf\u00e6rdigt, han
\nkommer i helvede” (Sharh al-sunna (9.6), 10.94).<\/p>\n

Denne hadith som blev berettet af Dawud, Tirmidhi, Ibn Majah, og andre
\ner strengt autentificeret (sahih), og enhver muslim som \u00f8nsker at
\nundg\u00e5 helvedes ild b\u00f8r overveje sk\u00e6bnen for hvem der end, i Profetens
\n(Allahs fred og velsignelser v\u00e6re med ham) ord, “uden viden d\u00f8mmer for
\nfolk.”<\/p>\n

Dog har de fleste af os, som engelsktalende muslimer,[iv] vores Yusuf
\n‘Ali Qur’aner, og vores Sahih al-Bukhari overs\u00e6ttelser. Er disse ikke
\nfyldestg\u00f8rende [islamisk] videnskabelige ressourcer?
\nDisse er v\u00e6rdifulde b\u00f8ger, og formidler muligvis den st\u00f8rste og
\nvigtigste del af ens din: de grundl\u00e6ggende islamiske tross\u00e6tninger og
\nreligionens generelle love. Sp\u00f8rgsm\u00e5let her omhandler imidlertid ikke
\ndisse brede principper, men snarere forst\u00e5elsen af specifikke detaljer
\nom islamisk praksis, som helt pr\u00e6cist kaldes fiqh. Hvad ang\u00e5r dette,
\nvil enhver \u00e6rlig efterforsker, der studerer disse sp\u00f8rgsm\u00e5l, v\u00e6re enig
\ni, at de engelske overs\u00e6ttelser ikke er tilstr\u00e6kkelige. De er
\nutilstr\u00e6kkelige i og med at forst\u00e5elsen af den totale Qur’an og hadith
\ntekstsamling, som omfatter hvad der kaldes dinen eller “religion,”
\nkr\u00e6ver to dimensioner hos en l\u00e6rd: en dimension af bredde, den
\nkonkrete viden om teksterne; og en dimension af dybde, de
\nmetodologiske v\u00e6rkt\u00f8jer, der kr\u00e6ves for at sammenslutte imellem
\nQur’aniske vers og hadith, selv dem, der tilsyneladende modsiger
\nhinanden.<\/p>\n

Viden om prim\u00e6re tekster<\/strong><\/p>\n

Hvad ang\u00e5r bredden af en mujtahids viden, dokumenterer Ibn Qayyim
\nal-Jawziyya at imam Ahmad ibn Hanbals student Muhammad ibn ‘Ubaydullah
\nibn al-Munadi h\u00f8rte en mand sp\u00f8rge ham [imam Ahmad]: “N\u00e5r en mand har
\nmemoriseret 100.000 hadith, er han s\u00e5 en af den hellige lovs l\u00e6rde, en
\nfaqih?” Og han sagde, “Nej.” Manden spurgte, “Hvad med 200.000?” Og
\nhan sagde, “Nej.” Manden spurgte, “Hvad med 300.000?” Og han sagde,
\n“Nej.” Manden spurgte, “400.000?” Og Ahmad lavede en bev\u00e6gelse med
\nh\u00e5nden som for at sige “deromkring” (I’lam al-muwaqqi’in (9.35),
\n4.205).<\/p>\n

I sandhed, mente Imam Ahmad med begrebet “hadith” her, Profetens
\n(Allahs fred og velsignelser v\u00e6re med ham) hadith i alle deres
\nforskellige overleveringsk\u00e6der, hvor hver overleveringsk\u00e6de regnes for
\nen separat hadith, og hvor erkl\u00e6ringer af Sahaba muligvis ogs\u00e5 er
\nregnet med. Men den st\u00f8rre pointe her er, at selv hvis man eliminerer
\nde forskellige k\u00e6der, og kun taler om de af Profetens (Allahs fred og
\nvelsignelser v\u00e6re med ham) hadith som er klart acceptable som bevis,
\nhvad enten sahih “strengt autentificerede” eller hasan “vel
\nautentificerede” (som hvad ang\u00e5r ijtihad, kan l\u00e6gges sammen med de
\nsahih), er der stadig tale om et godt stykke over 10.000 hadith, og de
\nrummes ikke i Bukhari alene, eller udelukkende i Bukhari og Muslim, ej
\nheller i seks b\u00f8ger eller endda i ni. Og dog skal enhver, der vil
\nudstede en fatwa eller “formel retslig afg\u00f8relse” og for folk d\u00f8mme at
\nnoget er tilladt eller ikke tilladt, obligatorisk eller sunna, kende
\nalle de prim\u00e6re kilder, som relaterer til dette. For de m\u00e5ske 10.000
\nhadith som er sahih, er for mujtahiden som en enkel hadith, og han
\nskal f\u00f8rst kende dem for at v\u00e6re i stand til at sammenslutte imellem
\ndem, for at forklare Allahs forenede befaling.
\nVi siger “sammenslutte imellem” fordi de fleste l\u00e6sere skal v\u00e6re
\nopm\u00e6rksomme p\u00e5 at nogle sahih hadith lader til at stride imod andre
\nlige s\u00e5 sahih hadith. Hvad g\u00f8r en mujtahid i s\u00e5dan et tilf\u00e6lde?<\/p>\n

Ijtihad<\/strong><\/p>\n

Svaret kan m\u00e5ske bedst illusteres gennem eksempler. De fleste muslimer
\nkender de hadith om at faste p\u00e5 ‘Arafa Dagen for ikke-pilgrimme, at
\n“det udsoner [synder for] et \u00e5r f\u00f8r og efter” (Muslim (9.55), 2.819:
\n1162). Men en anden strengt autentificeret hadith forbyder at faste om
\nfredagen alene (Bukhari (9.10), 3.54: 1984), og en vel autentificeret
\nhadith forbyder at faste om l\u00f8rdagen alene (Tirmidhi (9.79), 3.120:
\n744), som Tirmidhi forklarer, “Betydningen af ‘det anst\u00f8delige’ i
\ndette er, n\u00e5r en mand udv\u00e6lger l\u00f8rdagen til at faste p\u00e5, idet j\u00f8derne
\n\u00e6rede l\u00f8rdage” (ibid., 3.120). Nogle l\u00e6rde regner det for anst\u00f8deligt
\nat faste p\u00e5 s\u00f8ndage, af samme grund, at de er \u00e6rede af ikke-muslimer.
\nAndre hadith tillader at faste en af disse dage sammen med dagen f\u00f8r
\neller dagen efter, som nogle l\u00e6rde antyder er det fordi ingen
\nreligioner \u00e6rer to af disse dage i tr\u00e6k.<\/p>\n

Sp\u00f8rgsm\u00e5let opst\u00e5r: hvad g\u00f8r man, n\u00e5r ‘Arafa falder p\u00e5 en fredag, en
\nl\u00f8rdag eller en s\u00f8ndag? Det generelle krav om at faste p\u00e5 ‘Arafa Dagen
\nkunne godt v\u00e6re betinget af det specifikke forbud imod kun at faste p\u00e5
\nen af disse dage. Men en mujtahid, som kender hele hadith samlingen,
\nvil med sikkerhed kende en tredje hadith i Sahih Muslim, som endda er
\nmere specifik, og siger: “Udv\u00e6lg ikke fredag iblandt andre dage til at
\nfaste p\u00e5, medmindre den falder sammen med en faste en af jer udf\u00f8rer”
\n(Muslim (9.55), 2.801: 1144). Denne hadith etablerer for mujtahiden
\ndet generelle princip, at afg\u00f8relsen om at faste p\u00e5 en dag, der
\nnormalt er forbudt at faste p\u00e5, \u00e6ndrer sig, n\u00e5r den “falder sammen med
\nen faste, en af jer udf\u00f8rer” \u2013 og s\u00e5ledes er der intet problem i at
\nfaste, hvad enten ‘Arafa Dagen falder p\u00e5 en fredag, l\u00f8rdag eller
\ns\u00f8ndag.<\/p>\n

Her som andetsteds, skal enhver der gerne vil forst\u00e5 afg\u00f8relsen for at
\nudf\u00f8re en handling i islam kende alle tekster knyttet til den, da man
\nsom almindelig muslim, ikke kun er ansvarlig for at adlyde de
\nQur’aniske vers og hadith, som vi er fortrolige med. Man er ansvarlig
\nfor at adlyde dem alle, hele shari’a. Og hvis man ikke er personligt
\nkvalificeret til at sammenslutte imellem alle dens tekster \u2013 og Ahmad
\nibn Hanbal diskuterede ovenfor hvor meget viden dette foruds\u00e6tter \u2013
\nskal man f\u00f8lge en, der er i stand til dette, hvilket er \u00e5rsagen til,
\nat Allah siger til os, “Sp\u00f8rg dem der ihukommer, hvis I ikke ved.”
\nOmfanget og arten af denne viden n\u00f8dvendigg\u00f8r, at ikke-specialisten
\nudviser adab eller “beh\u00f8rig respekt” overfor fiqh l\u00e6rde, n\u00e5r han
\nfinder en hadith, det v\u00e6re i Bukhari eller et andet sted, som
\ntilsyneladende modsiger fiqh skolerne. En ikke-l\u00e6rd der eksempelvis
\nl\u00e6ser Sahih al-Bukhari igennem vil finde hadithen, at Profeten (Allahs
\nfred og velsignelser v\u00e6re med ham) blottede et l\u00e5r p\u00e5 rideturen
\ntilbage fra Khaybar (Bukhari (9.10), 1.103\u20134: 371), og han kunne
\nforestille sig, at de fire madhhaber eller “retsskoler” \u2013 Hanafi,
\nMaliki, Shafi’i, og Hanbali \u2013 tog fejl i deres bed\u00f8mmelse af, at l\u00e5ret
\ner ‘awra eller “n\u00f8genhed som skal tild\u00e6kkes”.<\/p>\n

Men faktisk er der en m\u00e6ngde andre hadith, alle velautentificerede
\n(hasan) eller strengt autentificerede (sahih), om at Profeten (Allahs
\nfred og velsignelser v\u00e6re med ham) eksplicit p\u00e5b\u00f8d forskellige Sahaba
\nat tild\u00e6kke l\u00e5ret, fordi det var n\u00f8genhed. Hakim beretter, at Profeten
\n(Allahs fred og velsignelser v\u00e6re med ham) s\u00e5 Jarhad b\u00e6re en kappe i
\nmoskeen, og hans l\u00e5r blev blottet, s\u00e5 Profeten sagde til ham, “L\u00e5ret
\ner en del af ens n\u00f8genhed” (al-Mustadrak (9.19), 4.180), om hvilket
\nHakim sagde, “Dette er en hadith, hvis overleveringsk\u00e6de er strengt
\nautentificeret (sahih), som imam Dhahabi bekr\u00e6ftede (al-Talkhis
\n(9.19), 4.180). Imam al-Baghawi nedskrev den strengt autentificerede
\nhadith, at “Profeten (Allahs fred og velsignelse v\u00e6re med ham)
\npasserede forbi Ma’mar, hvis to l\u00e5r var blottede, og han fortalte ham,
\n‘O Ma’mar, d\u00e6k dine to l\u00e5r, for de to l\u00e5r er n\u00f8genhed'” (Sharh
\nal-sunna (9.6), 9.21: 2251). Og Ahmad ibn Hanbal nedskrev, at Profeten
\n(Allahs fred og velsignelser v\u00e6re med ham) sagde, “N\u00e5r en af jer
\ngifter sin tjener eller tjeneste karl [med nogen], lad ham da ikke
\nkigge p\u00e5 hans n\u00f8genhed, for hvad der er under hans navle indtil hans
\nto kn\u00e6 er n\u00f8genhed” (Ahmad (9.26), 2.187), en hadith med en
\noverleveringsk\u00e6de, hvis \u00e6gthed er vel autentificeret. De fire skolers
\nmujtahid imamer kendte disse hadith, og sammensluttede imellem dem og
\nKhaybar hadithen i Bukhari ved hj\u00e6lp af det metodologiske princip at:
\n“Et eksplicit p\u00e5bud i ord fra Profeten (Allahs fred og velsignelser
\nv\u00e6re med ham) har prioritet over en af hans handlinger.”<\/p>\n

Hvorfor? Blandt andet fordi bestemte shari’a love udelukkende gjaldt
\nfor Profeten (Allahs fred og velsignelser v\u00e6re med ham). S\u00e5 som
\nfaktummet, at n\u00e5r han drog i kamp, var det ikke tilladt for ham at
\ntr\u00e6kke sig tilbage, uanset hvor talm\u00e6ssigt underlegne muslimerne var.
\nEller s\u00e5som det obligatoriske, der kun er g\u00e6ldende for ham, at bede
\ntahajjud eller “nat b\u00f8nnen” efter at man st\u00e5r op fra ens s\u00f8vn f\u00f8r
\ndaggry, der blot er en sunna for os andre. Eller s\u00e5som tilladelsen for
\nham alene til ikke at bryde sin faste om aftenen imellem fastedagene.
\nEller s\u00e5som tilladelsen for ham alene til at have mere end fire
\nhustruer \u2013 midlerne igennem hvilke Allah i sin visdom, bevarede de
\nn\u00f8jagtigste detaljer om Profetens (Allahs fred og velsignelser v\u00e6re
\nmed ham) dagligdags sunna for os, som et st\u00f8rre antal hustruer, ville
\nv\u00e6re i stand til at observere og huske langt bedre.<\/p>\n

Fordi bestemte shari’a love udelukkende gjaldt for ham, har ijtihad
\nl\u00e6rde grundlagt princippet, at i mange tilf\u00e6lde, n\u00e5r en handling blev
\nudf\u00f8rt af Profeten (Allahs fred og velsignelser v\u00e6re med ham)
\npersonligt, s\u00e5som blottelse af l\u00e5ret efter Khaybar, og n\u00e5r han gav et
\neksplicit p\u00e5bud til os om at g\u00f8re andet, i dette tilf\u00e6lde at d\u00e6kke
\nl\u00e5ret, fordi det er n\u00f8genhed, i s\u00e5 fald er p\u00e5budet vedtaget for resten
\naf det muslimske samfund (umma), og handlingen anses for at ang\u00e5
\nProfeten alene (Allahs fred og velsignelser v\u00e6re med ham).<\/p>\n

Vi kan gennem dette eksempel se hvilken form for videnskabelig
\nf\u00e6rdighed, der kr\u00e6ves, for seri\u00f8st at begribe hele hadith legemet,b\u00e5de
\nmed hensyn til bredden af den viden, og dybden af den fortolkende
\nforst\u00e5else eller fiqh, og at enhver, der vil give en fatwa, p\u00e5
\ngrundlag af Khaybar hadithen i Sahih al-Bukhari, at “de l\u00e6rde tager
\nfejl og at hadithen har ret” ville g\u00f8re sig skyldig i kriminel
\nfors\u00f8mmelighed for hans uvidenhed.<\/p>\n

N\u00e5r man ikke har egentlig viden om Qur’anen og hadith samlingen, og
\nmangler fiqh metodologi til omfattende at sammenslutte imellem dem, er
\nhaditherne man har l\u00e6st ikke nok. For at tage et andet eksempel, er
\nder en anden vel autentificeret (hasan) hadith, at “Profeten (Allahs
\nfred og velsignelser v\u00e6re med ham) forbandede kvinder, der bes\u00f8gte
\ngrave” (Tirmidhi, 3.371). Men l\u00e6rde siger, at forbudet for kvinder mod
\nat bes\u00f8ge grave, blev abbrogeret (mansukh) af den strengt
\nautentiserede (sahih) hadith “Jeg havde forbudt jer at bes\u00f8ge grave,
\nmen bes\u00f8g dem nu” (Muslim, 2.672).<\/p>\n

P\u00e5 trods af at ordene “bes\u00f8g dem nu” (fa zuruha) her, er et imperativ
\ntil m\u00e6nd, eller mere n\u00f8jagtigt til en gruppe, hvoraf mindst en er en
\nmand, er det faktum at hadithen tillader kvinder s\u00e5vel som m\u00e6nd at
\nbes\u00f8ge grave udtrykt ved en anden hadith, berettet af Muslim i hans
\nSahih, at da “A’isha spurgte Profeten (Allahs fred og velsignelser
\nv\u00e6re med ham), hvad hun burde sige, hvis hun bes\u00f8gte grave, sagde han,
\n“Sig: Fred v\u00e6re med de troende og muslimer blandt disse bop\u00e6les
\nmennesker: M\u00e5 Allah v\u00e6re barmhjertig overfor dem af os, der er g\u00e5et
\nforud, og dem der er blevet tilbage: med Allahs vilje, vil vi
\nsandeligt blive forenet med jer'” (Muslim (9.55), 2.671: 974), som
\nklart medf\u00f8rer tilladelse for hende til at bes\u00f8ge grave med den
\nhensigt at sige dette, for Profeten (Allahs fred og velsignelser v\u00e6re
\nmed ham) ville aldrig have l\u00e6rt hende disse ord, hvis det at bes\u00f8ge
\ngravene for at sige disse ord var ulydighed. Med andre ord at kende
\nalle disse hadith, sammen med det metodologiske princip naskh eller
\n“oph\u00e6velse”, er med andre ord v\u00e6sentligt for at drage den gyldige fiqh
\nkonklusion, at den f\u00f8rste hadith, hvori, “Profeten (Allahs fred og
\nvelsignelser v\u00e6re med ham) forbandede kvinder, som bes\u00f8gte grave” \u2013
\nblev oph\u00e6vet af den anden hadith, som attesteres af den trejde.
\nEller overvej den Qur’aniske tekst i Sura al-Ma’ida:<\/p>\n

“F\u00f8den fra de som bogen blev givet til, er tilladt for jer, og jeres
\nf\u00f8de er tilladt for dem” (Qur’an 5:5).<\/p>\n

Dette er en generel dom, angiveligt vedr\u00f8rende al deres f\u00f8de. Dog er
\ndenne dom genstand for takhsis, eller “begr\u00e6nsning” ved hj\u00e6lp af mere
\nspecifikke domme, som beviser at bestemte madformer tilh\u00f8rende Ahl
\nal-Kitab, “dem som bogen blev givet til”, s\u00e5som svinek\u00f8d eller dyr,
\nder ikke er korrekt slagtede, ikke er tilladt for muslimer.<\/p>\n

Uvidenhed omkring denne takhsis eller dette begr\u00e6nsningsprincip, lader
\ntil at v\u00e6re specielt udbredt iblandt vor tids pseudo mujtahider, fra
\nhvem man ofte h\u00f8rer den mere generelle bestemmelse, der udtrykkes i
\nordene “Jamen Qur’anen siger,” eller “Jamen hadithen siger,” uden
\noverhovedet at n\u00e6vne den mere n\u00f8jagtige bestemmelse fra en anden
\nhadith eller et andet Qur’anisk vers, som begr\u00e6nser den. Svaret kan
\nudelukkende v\u00e6re “Ja broder, Qur’anen siger at “F\u00f8de fra dem, som
\nBogen er blevet givet til, er tilladt for jer, og jeres f\u00f8de er
\ntilladt for dem,” men hvad siger den udover dette? Eller “Ja, hadithen
\ni Sahih al-Bukhari fort\u00e6ller, at Profeten (Allahs fred og velsignelser
\nv\u00e6re med ham) blottede sit l\u00e5r p\u00e5 vej tilbage fra Khaybar. Men hvad
\nsiger haditherne udover det, og vigtigere endnu , er du sikker p\u00e5 du
\nved det?<\/p>\n

De overst\u00e5ende eksempler belyser blot f\u00e5 af de metodologiske regler,
\nder kr\u00e6ves af mujtahiden, for at forst\u00e5 og operationalisere islam ved
\nat sammenslutte imellem alle beviserne. Det f\u00f8rste var princippet
\ntakhsis eller “begr\u00e6nsning” af generelle regler igennem nogle mere
\nspecifikke, b\u00e5de med hensyn til eksemplet om at faste p\u00e5 ‘Arafa Dagen,
\nn\u00e5r den falder p\u00e5 en fredag, l\u00f8rdag eller s\u00f8ndag og i eksemplet om Ahl
\nal-Kitabs f\u00f8de. Det andet, der kom til udtryk i Khaybar hadithen om at
\nblotte l\u00e5ret i Sahih al-Bukhari samt haditherne som p\u00e5byder, at l\u00e5ret
\ntild\u00e6kkes, var princippet om hvordan et eksplicit profetisk p\u00e5bud
\nprioriteres over blot en handling, n\u00e5r der er en mods\u00e6tning. Den
\ntredje bestemmelse var princippet “nasikh wa mansukh,” eller at “en
\ntidligere bestemmelse, oph\u00e6ves af en senere,” i eksemplet med det
\noprindelige forbud imod, at kvinder bes\u00f8ger grave, og den
\nefterf\u00f8lgende tilladeligg\u00f8relse af dette…<\/p>\n

Disse er blot tre af m\u00e5derne hvorp\u00e5 to eller flere Qur’an eller hadith
\ntekster kan p\u00e5virke hinanden og kvalificere hinanden, regler som
\npersoner , der udleder shari’a fra dem skal kende. Med andre ord er de
\nkun tre redskaber ud af en hel metodologisk v\u00e6rkt\u00f8jskasse. De
\nafspejler den oprindelige \u00e5benbarings situationelle kontekst, den
\nuniverselle lovgivning den (\u00e5benbaringen) havde til hensigt at
\ntilvejebringe og selve m\u00e5den hvorp\u00e5 ord udtrykker betydning. Den
\nnuv\u00e6rende artikels omfang tillader ikke en detaljeret behandling af
\nalle disse redskaber, selvom nogle af de vigtigste (dis: 8.14.b (I))
\nkan n\u00e6vnes i forbifarten, begyndende med deres arabiske betegnelser:<\/p>\n

\u2013 ‘amm, en tekst med general anvendelighed i mange retsafg\u00f8relser, og
\ndet modsatte:<\/p>\n

\u2013 khass, det der kun er anvendeligt til \u00e9n afg\u00f8relse eller \u00e9n form for
\nafg\u00f8relse.<\/p>\n

\u2013 mujmal, det der for fuldt ud at blive forst\u00e5et kr\u00e6ver andre tekster,
\nog det modsatte:<\/p>\n

\u2013 mubayyan, det som st\u00e5r klart uden andre tekster.<\/p>\n

\u2013 mutlaq, det som er anvendeligt uden begr\u00e6nsninger, og det modsatte:<\/p>\n

\u2013 muqayyad, det som har begr\u00e6nsninger, givet i andre tekster.<\/p>\n

\u2013 nasikh, det som annullerer [og erstatter] tidligere \u00e5benbarede
\nbestemmelser, og det modsatte:<\/p>\n

\u2013 mansukh: det som annulleres [og erstattes].<\/p>\n

\u2013 nass: det som entydigt afg\u00f8r et bestemt juridisk sp\u00f8rgsm\u00e5l, og det modsatte:<\/p>\n

\u2013 dhahir: det som t\u00e5ler mere end en fortolkning.<\/p>\n

Hensigten med at n\u00e6vne, hvad en mujtahid er, hvad fiqh er, og tekst
\ntyperne, der legemligg\u00f8r Allahs p\u00e5bud, med eksemplerne som illustrerer
\ndem, er at besvare det basale sp\u00f8rgsm\u00e5l, hvormed denne artikel
\nbegyndte: “Hvorfor kan vi ikke tage vores islamiske praksis fra Allahs
\nog Hans Budbringers ord, som er guddommeligt beskyttede, i stedet for
\nat tage den fra mujtahid imamerne, som ikke er?” Det er tydeligt, at
\nsvaret er, at der ikke kan handles i overensstemmelse med \u00e5benbaring
\nuden at forst\u00e5 den, og forst\u00e5else kr\u00e6ver f\u00f8rst og fremmest bredden af
\nbeherskelsen af helheden, og for det andet den viden om, hvordan
\ndelene relaterer til hinanden. Den som forst\u00e5r disse to af
\n\u00e5benbaringens dimensioner, tager sin islamiske praksis fra Allahs og
\nHans budbringers ord, hvad enten han g\u00f8r dette personligt, ved at v\u00e6re
\nen mujtahid imam, eller gennem en anden, ved at f\u00f8lge en [o: mujtahid
\nimam].<\/p>\n

At f\u00f8lge en imam uden at kende hans bevis (taqlid)<\/strong><\/p>\n

Allah den H\u00f8jeste siger i sura al-Nisa,’ “Og havde de referret det til
\nSendebudet og til dem med autoritet iblandt dem, s\u00e5 ville de hvis
\nopgave er at finde ud af det, have kendt sagen” (Qur’an 4:83) \u2013 hvor
\n“de hvis opgave er at finde ud af det,” alladhina yastanbitunahu
\nminhum, henviser til dem, der besidder evnen til at drage slutninger
\ndirekte fra bevismaterialet, hvilket p\u00e5 arabisk kaldes istinbat.<\/p>\n

En person som har opn\u00e5et dette niveau kan, og skal sandelig drage sine
\nslutninger direkte fra bevismaterialet, og kan ikke blot f\u00f8lge en
\nanden l\u00e6rds konklusioner, uden at unders\u00f8ge beviserne (taqlid), en
\nregel der er udtrykt i b\u00f8ger om fiqhs metodologiske principper som:
\nLaysa li al-‘alim an yuqallida, “Alimen [d.v.s. muijtahiden p\u00e5
\nistinbat niveauet der refereres til i det ovenst\u00e5ende Qur’aniske vers]
\nkan ikke blot f\u00f8lge en anden l\u00e6rd” (al-Juwayni: Sharh al-Waraqat,
\n(9.43) 75), hvilket betyder at det juridisk ikke er tilladt for en
\nmujtahid, at f\u00f8lge en anden mujtahid, med mindre han kender og er enig
\ni vedkommendes beviser.<\/p>\n

Mujtahid imamerne opl\u00e6rte et antal l\u00e6rde, der var p\u00e5 dette plan. Imam
\nShafi’i havde al-Muzani, og Abu Hanifa havde Abu Yusuf og Muhammad ibn
\nal-Hasan al-Shaybani. Det var s\u00e5danne studerende Abu Hanifa
\nadresserede med f\u00f8lgende ord: “Det er ikke tilladt for en person, som
\nikke kender mine beviser, at videregive mit standpunkt som en fatwa”
\n(Hamid: Majmu’a rasa’il, (9.43) 6), og, “Det er ikke tilladt for nogen
\nat give vort standpunkt som en fatwa, f\u00f8rend han ved, hvor vi har det
\nfra” (ibid., 6).<\/p>\n

Det er en af vor tids br\u00f8lere, at disse ord sommetider citeres som om
\nde var henvendt til almindelige muslimer. Hvis det ikke var tilladt
\nfor t\u00f8mreren, s\u00f8manden, computer programm\u00f8ren og l\u00e6gen at udf\u00f8re nogen
\ntilbedelseshandlinger f\u00f8r han havde behersket hele den tekstuelle
\nsamling af Qur’anen og de tusinder af hadith, sammen med de
\nmetodologiske principper, der kr\u00e6ves for at vurdere bevismaterialet og
\nomfattende at sammenslutte imellem dem, skulle han enten opgive sin
\nprofession eller opgive sin religion. En hel livstids studier ville
\nd\u00e5rligt nok v\u00e6re tilstr\u00e6kkeligt, et faktum som Abu Hanifa kendte til
\nbedre end nogen anden, og det var istinbat l\u00e6rde, mujtahiderne, han
\nhenvendte sine bem\u00e6rkninger til. Enhver som citerer disse ord om
\nikke-l\u00e6rde i fors\u00f8get p\u00e5 at give det indtryk, at Abu Hanifa mente, at
\ndet er forkert for almindelige muslimer at acceptere l\u00e6rdes v\u00e6rker,
\nb\u00f8r stoppe et \u00f8jeblik og t\u00e6nke over, hvor vanvittigt dette er, is\u00e6r i
\nbetragtning af Abu Hanifas livsv\u00e6rk, fra start til slut, som netop
\nbestod i at opsummere religionens fiqh afg\u00f8relser for almindelige
\nfolk, s\u00e5 disse kunne f\u00f8lge dem og f\u00e5 gavn af dem.<\/p>\n

Imam Shafi’i henvendte sig ogs\u00e5 til l\u00e6rde p\u00e5 dette h\u00f8je plan, da han
\nsagde: “N\u00e5r en hadith er strengt autentificeret (sahih) er den mit
\nstandpunkt (madhhab)” \u2013 hvilket er blevet misforst\u00e5et af nogen, der
\nhar f\u00e5et det til at betyde, at hvis man eksempelvis finder en hadith i
\nSahih al-Bukhari, som er i modstrid med Shafi’is standpunkt, skal man
\nformode, at han var uvidende om den, droppe fiqhen og acceptere
\nhadithen.<\/p>\n

Eksemplerne p\u00e5 at sammenslutte imellem forskellige hadith for (at n\u00e5)
\nen enkel bestemmelse, vi hidtil har n\u00e6vnt, er for klare til at
\nmisforst\u00e5 Shafi’i p\u00e5 den m\u00e5de. Shafi’i refererer til hadith, som han
\ntidligere var uvidende om, og som mujtahid l\u00e6rde ved, at han har v\u00e6ret
\nuvidende om, da han drog en bestemt slutning. Og dette er, som imam
\nNawawi har sagt, “virkeligt sv\u00e6rt,” for Shafi’i vidste en hel del. Vi
\nhar h\u00f8rt Shafi’is elev, Ahmad ibn Hanbals holdning om, hvor mange
\nhadith en faqih skal kende, og utvivlsomt opfattede han Shafi’i for at
\nv\u00e6re en s\u00e5dan l\u00e6rd, for Shafi’i var hans shaykh i fiqh. Ibn Khuzayma,
\nder er kendt for at v\u00e6re “imamernes imam” i hadith memorisering, blev
\nengang spurgt, “Har du kendskab til nogen autentificerede (sahih)
\nhadith, som Shafi’i ikke har medtaget i sine b\u00f8ger?” Og han sagde
\n“Nej” (al-Majmu’, (9.62) 1.10). Imam Dhahabi har sagt, “Shafi’i begik
\naldrig en eneste fejl vedr\u00f8rende en hadith” (Tabaqat al-Shafi’iyya,
\n(9.73) 9.114). Det er tydeligt udfra alt dette, at imam Shafi’is
\nerkl\u00e6ring, “N\u00e5r en hadith er strengt autentificeret (sahih), er den
\nmit standpunkt,” kun giver mening, og kun kunne resultere i
\nmeningsfulde rettelser, n\u00e5r den var henvendt til l\u00e6rde der mestrede
\nhadith p\u00e5 et niveau, sammenlignelig med hans eget.<\/p>\n

Hadith autentificering<\/strong><\/p>\n

Dette sidste punkt rejser et andet sp\u00f8rgsm\u00e5l, som m\u00e5ske f\u00e5 nu til dags
\ner bevidste om, og resten af denne artikel vil blive viet til dette.
\nAkkurat som mujtahid imamen ikke er som den almindelige muslim med
\nhensyn til hans beherskelse af Qur’anen og hadith bevismaterialet,
\neller principperne der kr\u00e6ves for at sammenslutte imellem det og drage
\nslutninger fra det, er han heller ikke som den almindelige muslim i
\nm\u00e5den hvorp\u00e5 han d\u00f8mmer autenciteten af hadith. Hvis en person, der
\nikke er en hadith specialist, har brug for at vurdere en hadith, vil
\nhan sandsynligvis gerne vide om den eksempelvis forekommer i Sahih
\nal-Bukhari eller Sahih Muslim, eller om en hadith l\u00e6rd har erkl\u00e6ret
\nden for at v\u00e6re strengt autentificeret (sahih) eller vel
\nautentificeret (hasan). En mujtahid g\u00f8r ikke dette.<\/p>\n

Snarere kommer han frem til en uafh\u00e6ngig bed\u00f8mmelse af, hvorvidt en
\nbestemt hadith virkeligt er fra Profeten (Allahs fred og velsignelser
\nv\u00e6re med ham) ved at g\u00f8re brug af sin egen viden om hadith berettere
\nog hadith videnskaben, og ikke gennem taqlid eller “at f\u00f8lge en anden
\nhadith l\u00e6rds holdning.”<\/p>\n

S\u00e5ledes er det ikke n\u00f8dvendigvis et bevis imod en mujtahids
\nstandpunkter, at Bukhari, Muslim eller hvem det end m\u00e5tte v\u00e6re, har
\naccepteret en hadith, der strider imod mujtahidens bevis, eller afvist
\nen der underst\u00f8tter det. Hvorfor? Fordi der blandt hadith l\u00e6rde, er
\nuenighed med hensyn til vurderingen af hvor p\u00e5lidelige enkelte
\nberettere i hadith k\u00e6der er, og derfor er der uenighed om hadith p\u00e5
\nsamme m\u00e5de som fiqh l\u00e6rde er uenige omkring bestemte fiqh sp\u00f8rgsm\u00e5l.
\nSom tilf\u00e6ldet med fiqh skolerne, er omfanget af denne uenighed
\nrelativt lille i forhold til helheden, men man skal dog huske at den
\neksisterer.<\/p>\n

I og med at en mujtahid l\u00e6rd ikke er bundet til at acceptere en anden
\nl\u00e6rds ijtihad vedr\u00f8rende en bestemt hadith, er en nutidig hadith
\nspecialists ijtihad, eksempelvis at en hadith er svag (da’if), ikke
\nn\u00f8dvendigvis et bevis imod en tidligere mujtahids ijtihad om, at
\nhadithen er acceptabel. Dette er is\u00e6r g\u00e6ldende i hvor tid, hvor hadith
\nspecialister ikke er p\u00e5 niveau med deres forg\u00e6ngere, hverken med
\nhensyn tili faglig viden om hadith videnskaberne eller i memorisering
\naf hadith.<\/p>\n

Intet illustrerer dette bedre end at reflektere lidt over, hvad sahih
\neller “strengt autentificeret” betyder. Den nuv\u00e6rende artikel
\nafsluttes med at se p\u00e5 de fem betingelser, der skal indfries for, at
\nen hadith kan betragtes som sahih, og hvordan l\u00e6rde har v\u00e6ret uenige
\nom disse.<\/p>\n

(a) Den f\u00f8rste betingelse er, at hadithen skal f\u00f8re tilbage til
\nProfeten (Allahs fred og velsignelser v\u00e6re med ham) igennem en ubrudt
\nk\u00e6de af berettere. Her er der en holdningsforskel imellem Bukhari og
\nMuslim, idet Bukhari mener, at det for hver to efterf\u00f8lgende berettere
\ni en overleveringsk\u00e6de, skal v\u00e6re historisk fastsl\u00e5et, at de to
\nvirkeligt m\u00f8dtes, mens Muslim og andre kun gjorde det til en
\nbetingelse, at deres m\u00f8de har v\u00e6ret muligt, eksempelvis ved at den ene
\nlevede i en bestemt by, som den anden er kendt for at have bes\u00f8gt
\nmindst en gang i sit liv. Nogle hadith, som Muslim accepterer,
\naccepteres s\u00e5ledes ikke af Bukhari og de af mujtahid imamerne, der
\ntilsluttede sig hans kriterier<\/p>\n

(b) Den anden betingelse for en sahih hadith, er at beretterne er
\nmoralsk retskafne. L\u00e6rde har v\u00e6ret uenige omkring definitionen p\u00e5
\ndette, hvor nogle accepterer, at det er nok, at en fort\u00e6ller er en
\nmuslim, om hvem det ikke er bevist at vedkommende var uacceptabel.
\nAndre stiller det som en betingelse at det udadtil skal v\u00e6re fastsl\u00e5et
\nat vedkommende har v\u00e6ret moralsk retskaffen, mens andre l\u00e6rde igen
\nstiller det som betingelse at dette derudover ogs\u00e5 skal v\u00e6re fastsl\u00e5et
\nindadtil. Disse forskellige kriterier er naturlige \u00e5rsager bag, at to
\nmujtahider kan v\u00e6re uenige om en enkelt hadiths autencitet.<\/p>\n

(c) Den tredje betingelse er, at beretterne skal v\u00e6re kendte for at
\nhave haft en n\u00f8jagtig hukommelse. Bekr\u00e6ftelsen af dette, er ligeledes
\ngenstand for uenigheder hadith imamerne imellem, hvilket resulterer i
\nforskelle med hensyn til vurderingen af bestemte beretteres
\np\u00e5lidelighed , og derved bestemte hadith.<\/p>\n

(d) Den fjerde betingelse for at en hadith er sahih, er at b\u00e5de
\nhadithens tekst og overlevering skal v\u00e6re fri for shudhudh, eller
\n“afvigelser fra fastsatte standard beretninger af den.” Et eksempel
\ner, n\u00e5r en hadith er berettet af fem forskellige fort\u00e6llere, der er
\nsamtidige, og alle beretter den samme hadith, fra den samme shaykh,
\nigennem hans overleveringsk\u00e6de tilbage til Profeten (Allahs fred og
\nvelsignelser v\u00e6re med ham). Hvis fire af haditherne har den samme
\nformulering, mens en af dem viser sig at have en lidt anderledes
\nformulering, kaldes hadithen med den anden formulering for shadhdh
\neller “afviger” og accepteres ikke, fordi forskellen formodes at v\u00e6re
\nden ene beretteres fejltagelse, eftersom alle beretterne h\u00f8rte
\nhadithen fra den samme shaykh.<\/p>\n

Der er en hadith berettet af Ahmad ((9.26), 4.318), Bayhaqi ((9.9),
\n2.132), Ibn Khuzayma ((9.31), 1.354: 714), og Ibn Hibban, med en k\u00e6de
\naf p\u00e5lidelige berettere (thiqat) \u2013 undtagen Kulayb ibn Hisham, som
\nblot er “acceptabel” (saduq) og ikke p\u00e5lidelig (thiqa) \u2013 at ledsageren
\nWa’il ibn Hujr al-Hadrami sagde, at da han overv\u00e6rede Profeten (Allahs
\nfred og velsignelser v\u00e6re med ham) kn\u00e6le i sin b\u00f8ns Tashahud eller
\n“trosbekr\u00e6ftelse,”<\/p>\n

l\u00f8ftede Profeten sin [pege]finger, og jeg s\u00e5 ham bev\u00e6ge den,
\nsupplikerede med den. Jeg kom [et stykke tid] efter dette og s\u00e5 folk i
\n[vinter]kapper bev\u00e6ge deres h\u00e6nder under kapperne (Ibn Hibban (9.27),
\n5.170\u201371: 1860).<\/p>\n

Nuvel, alle versionerne af hadithen, der n\u00e6vner at Profeten (Allahs
\nfred og velsignelser v\u00e6re med ham) bev\u00e6gede sin finger, blevet
\nberettet til os igennem Za’ida ibn Qudama al-Thaqafi, en fort\u00e6ller der
\nopfattes som p\u00e5lidelig, og som overleverede den fra hadith shaykhen
\n‘Asim ibn Kulayb, som berettede den fra sin fader Kulayb ibn Shihab,
\nfra Wa’il ibn Hujr al-Hadrami. Men vi opdager, at denne “bev\u00e6ge
\nfingeren” version, strider imod versioner af hadithen overleveret fra
\nden samme shaykh, ‘Asim ibn Kulayb, af ikke mindre end ti af ‘Asims
\nandre elever, dem alle p\u00e5lidelige, som h\u00f8rte ‘Asim berette, at
\nProfeten (Allahs fred og velsignelserv\u00e6re med ham) ikke bev\u00e6gede, men
\nsnarere pegede (ashara) med sin pegefinger (i retning af qiblaen).
\nDisse ledsagere af ‘Asim (med deres hadith) er: Sufyan al-Thawri:
\n“efterf\u00f8lgende pegede han med sin pegefinger, ved at s\u00e6tte
\ntommelfingeren ved langfingeren, for at lave en ring med dem”
\n(al-Musannaf (9.69), 2.68\u201369: 2522); Sufyan ibn ‘Uyayna: “han samlede
\nsin tommelfinger og langefinger for at lave en ring og pegede med sin
\npegefinger” (Ahmad (9.26), 4.318); Shu’ba ibn al-Hajjaj: “han pegede
\nmed sin pegefinger, og formede en ring med den midterste” (Ahmad
\n(9.26), 4.319); Qays ibn al-Rabi’: “s\u00e5 samlede han sin tommel- og
\nlangefinger for at lave en ring, og pegede med sin pegefinger”
\n(Tabarani (9.76), 22.33\u201334: 79); ‘Abd al-Wahid ibn Ziyad al-‘Abdi:
\n“han lavede en ring med en finger og pegede med sin pegefinger” (Ahmad
\n(9.26), 4.316); ‘Abdullah ibn Idris al-Awdi: “han havde samlet sin
\ntommel- og langefinger for at lave en ring, og l\u00f8ftede fingeren
\nimellem dem, for at lave du’a (b\u00f8n) i trosbekr\u00e6ftelsen” (Ibn Majah
\n(9.32), 1.295: 912); Zuhayr ibn Mu’awiya: “og jeg s\u00e5 ham [‘Asim] sige,
\n‘S\u00e5dan her,’ \u2013 og Zuhayr pegede med sin f\u00f8rste pegefinger, holdende to
\nfingre inde, og lavede en ring med hans tommel- og anden pege [lange]
\nfinger” (Ahmad (9.26), 4.318\u201319); Abu al-Ahwas Sallam ibn Sulaym: “han
\nbegyndte at lave du’a s\u00e5dan her \u2013 det vil sige med sin pegefinger,
\npegende med den \u2013 ” (Musnad al-Tayalisi (9.78), 137: 1020); Bishr ibn
\nal-Mufaddal: “og jeg s\u00e5 ham [‘Asim] sige, ‘S\u00e5dan her,’ \u2013 og Bishr
\nsamlede sin tommel- og langefinger for at lave en ring, og pegede med
\nsin pegefinger” (Abu Dawud (9.72), 1.251: 957); og Khalid ibn Abdullah
\nal-Wasiti: “dern\u00e6st samlede han sin tommel- og langefinger for at lave
\nen ring, og pegede med sin pegefinger” (Bayhaqi (9.9), 2.131).
\nAlle disse fort\u00e6llere er p\u00e5lidelige (thiqat), og alle h\u00f8rte ‘Asim ibn
\nKulayb fort\u00e6lle, at Profeten (Allahs fred og velsignelser v\u00e6re med
\nham) “pegede med (ashara bi) sin pegefinger” under trosbekendelsen i
\nsin b\u00f8n. Der er mange andre beretninger om at “pege med fingeren”
\nberettet igennem andre shaykher end ‘Asim, undladt her af plads\u00e5rsager
\n\u2013 fire af dem eksempelvis i Sahih Muslim ((9.55), 1.408-9). Sagen er,
\nfor at belyse betydningen af en shadhdh eller “afvigende hadith,” at
\nversionen om at bev\u00e6ge fingeren kun var overbragt af Za’ida ibn Qudama
\nfra ‘Asim. Ibn Khuzayma siger: “Der er ikke en eneste hadith, der
\nindeholder yuharrikuha (‘han bev\u00e6gede den) bortset fra denne hadith
\nn\u00e6vnt af Za’ida” (Ibn Khuzayma (9.31), 1.354).<\/p>\n

S\u00e5 vi ved at Profeten (Allahs fred og velsignelser v\u00e6re med ham)
\nplejede at pege med sin pegefinger, og at versionen om “at bev\u00e6ge hans
\nfinger” er shadhdh eller “afvigende,” og repr\u00e6senterer en fejl af
\nfort\u00e6lleren, for ordet ishara i flertallets version betyder “at pege
\neller gestikulere mod” eller “at indikere med h\u00e5nden” og har p\u00e5
\narabisk ingen dokumenteret betydning om at vrikke eller at ryste
\nfingeren, som verificeret i leksika som Ibn al-Munzurs Lisan al-‘Arab
\np\u00e5 femten bind ((9.33), 4.437) eller Fayruzabadis al-Qamus al-muhit
\n((9.15), 540). Fortolkningen om “at pege” kommer udtrykkeligt fra vel
\nautentificerede hadith (hasan), berettet fra ledsageren Abdullah ibn
\nal-Zubayr at “Profeten (Allahs fred og velsignelser v\u00e6re med ham)
\nplejede at pege med sin pegefinger, under b\u00f8nnen [i Trosbekr\u00e6ftelsen]
\nog bev\u00e6gede den ikke” (Abu Dawud (9.72), 1.260: 989) og at han
\n“plejede at pege med hans pegefinger n\u00e5r han lavede b\u00f8n, uden at
\nbev\u00e6ge den” (Bayhaqi (9.9), 2.131\u201332).<\/p>\n

Sidst men ikke mindst har imam Bayhaqi sammensluttet imellem Za’ida
\nibn Qudama hadithen og de mange hadith, som tilsyneladende strider
\nimod den, ved at foresl\u00e5 , at det at bev\u00e6ge fingeren i Za’ida hadithen
\nblot betyder rafa’a eller “at l\u00f8fte” den, en formulering tydeligt
\nn\u00e6vnt i en version, som er dokumenteret af Muslim, at Profeten (Allahs
\nfred og velsignelser v\u00e6re med ham) “l\u00f8ftede h\u00f8jre finger, som er ved
\nsiden af tommelfingeren, og supplikerede med den” (Muslim (9.55),
\n1.408: 580). S\u00e5 if\u00f8lge Bayhaqi, er der kun tilsynedladende en
\nmods\u00e6tning, og at l\u00f8fte fingeren er den “bev\u00e6gelse,” som Wa’il s\u00e5 fra
\nProfeten (Allahs fred og velsignelser v\u00e6re med ham) og folks h\u00e6nder
\nunder deres kapper, if\u00f8lge Za’idas version, som forbliver shadhdh
\neller “afvigende” fra en hadith synsvinkel, medmindre den forst\u00e5s i
\nden begr\u00e6nsede forstand.<\/p>\n

(e) Den femte og sidste betingelse for en sahih hadith, er at b\u00e5de
\nteksten og overleveringsk\u00e6den skal v\u00e6re uden ‘illa eller “skjulte
\nfejl,” der g\u00f8r eksperter opm\u00e6rksomme p\u00e5 at forvente manglende
\nautencitet i den. Dette punkt er v\u00e6rd at dv\u00e6le ved et kort \u00f8jeblik,
\nikke kun fordi det hj\u00e6lper med at belyse ijtihad processen, men fordi
\nen dyb ekspertise i denne betingelse ikke var almindelig, ikke engang
\nblandt top hadith imamer. Det st\u00f8rste navn p\u00e5 det omr\u00e5de var ‘Ali
\nal-Madini, en af Bukharis shaykher, selvom hans st\u00f8rste v\u00e6rk desv\u00e6rre
\ner g\u00e5et tabt. Daraqutni er m\u00e5ske den mest ber\u00f8mte specialist pa det
\nfelt, hvis v\u00e6rker stadig eksister. Med Ibn al-Salahs ord, en hafidh
\neller “hadith mester” (en person der besidder mindst 100.000 hadith i
\nhukommelsen), er viden om ‘illa eller “skjulte fejl”:<\/p>\n

Iblandt de st\u00f8rste af hadith videnskaberne, den mest kr\u00e6vende, og
\nh\u00f8jeste: kun l\u00e6rde med fremragende udenadsl\u00e6re, hadith ekspertise, og
\ndyb indsigt har en grundig viden om den. Den henviser til obskure,
\nskjulte fejl, der kompromiterer hadith, “defekt” vil sige at en fejl
\nopdages som eliminerer autenticiteten af en hadith, som udadtil er
\n“strengt autentificeret” (sahih). Dette p\u00e5virker hadith med p\u00e5lidelige
\noverleveringsk\u00e6der, som udadtil lader til at opfylde alle
\nbetingelserne for en sahih hadith (‘Ulum al-hadith (9.38), 90).<\/p>\n

Det kan overraske nogle mennesker at l\u00e6re at et eksempel, der ofte er
\nciteret i l\u00e6reb\u00f8rgerne om en s\u00e5dan skjult fejl (‘illa) er fra Sahih
\nMuslim, hvis hadith alle er strengt autentificerede (sahih), som Ibn
\nal-Salah har sagt “bortset fra et virkeligt lille antal ord, som
\nhadith mestre specialiseret i tekstuel evaluering (naqd) s\u00e5som
\nDaraqutni og andre har kritiseret, og som er kendte af l\u00e6rde p\u00e5 dette
\nniveau” (‘Ulum al-hadith (9.38), 29). Hadithen i det aktuelle eksempel
\nvar berettet af Muslim fra ledsageren Anas ibn Malik i forskellige
\nversioner, som m\u00e5ske kunne lede folk uvidende om dens fejl, til at tro
\nat man under b\u00f8nnnen skal undlade Basmala eller ordene “Bismi Llahi
\nr-Rahmani r-Rahim” i begyndelsen af Fatihaen. If\u00f8lge hadithen sagde
\nAnas ibn Malik (Allah v\u00e6re tilfreds med ham),<\/p>\n

Jeg bad med Allahs Budbringer (Allahs fred og velsignelser v\u00e6re med
\nham), Abu Bakr, ‘Umar og ‘Uthman, og de \u00e5bnede med “al-Hamdu li Llahi
\nRabbi a-‘Alamin,” uden at n\u00e6vne “Bismi Llahi r-Rahmani r-Rahim” i
\nbegyndelsen af recitationen eller i slutningen af den [og i en anden
\nversion, “Jeg h\u00f8rte ikke nogen af dem recitere ‘Bismi Llahi r-Rahmani
\nr-Rahim'”] (Muslim (9.55), 1.299: 399).<\/p>\n

L\u00e6rde siger at hadithens fejl ligger i negationen af Basmalaen i
\nslutningen [af hadithen], hvilket ikke er Anas’ ord, men snarere en af
\nunder-beretternes som forklarer hvad han troede Anas mente. Ibn
\nal-Salah siger: “Dens under-beretter gengiver den med den overn\u00e6vnte
\nformulering i overensstemmelse med hans egen forst\u00e5else af den”
\n(Muqaddima Ibn al-Salah (9.39), 99). Denne hadith er givet som et
\neksempel p\u00e5 en “skjult fejl” i en r\u00e6kke manualer om hadith
\nterminologi, s\u00e5som hadith mester (hafidh) Suyutis Tadrib al-rawi
\n((9.63), 1.254\u201357); hadith mester Ibn al-Salahs Ulum al-hadith
\n((9.38), 92); hadith mester Zayn al-Din al-‘Iraqis al-Taqyid wa
\nal-idah ((9.39), 98\u2013103); og andre. Al-‘Iraqi siger, “Et antal hadith
\nmestre (huffadh) har vurderet den til at v\u00e6re kompromitteret ved en
\nfejl, inklusive Shafi’i, Daraqutni, Bayhaqi og Ibn ‘Abd al-Barr”
\n(al-Taqyid wa al-idah (9.39), 98).<\/p>\n

Nuvel, Bukhari har berettet hadithen til og med ordene “og de \u00e5bnede
\nmed ‘al-Hamdu li Lhahi Rabbi l-‘Alamin'” uden at n\u00e6vne udeladelsen af
\nBasmala (Bukhari (9.10), 1.189: 743), og Tirmidhi og Abu Dawud
\nberetter ingen andre versioner. L\u00e6rde understreger i den forbindelse,
\nat ordene “al-Hamdu li Llahi Rabbi l-‘Alamin” faktisk var navnet p\u00e5
\nverset, for Profeten (Allahs fred og velsignelser v\u00e6re med ham) og
\nhans ledsagere brugte ofte suraernes indledningsord som betegnelse for
\ndem; for eksempel hadithen i Sahih al-Bukhari berettet af Abu Sa’id
\nibn al-Mu’alla:<\/p>\n

Profeten (Allahs fred og velsignelser v\u00e6re med ham) sagde: “Jeg vil
\nl\u00e6re dig en sura, som er Qur’anens m\u00e6gtigste sura, f\u00f8r du forlader
\nmoskeen” og han sagde “‘Al-Hamdu li Llahi Rabbi l-‘Alamin’: det er ‘De
\nSyv Mest Reciterede [Vers] (al-Sab’ al-Mathani)’ og ‘Den M\u00e6gtigste
\nRecitation (al-Qur’an al-‘Adhim)’ som jeg er blevet givet” (iBukhari
\n(9.10), 6.20\u201321: 4474).<\/p>\n

I denne hadith er “Al-Hamdu li Llahi Rabbi l-‘Alamin” tydeligt navnet
\np\u00e5 Al-Fatiha, og har ingen betydning derudover, for det er kun et vers
\nog ikke syv. ‘A’isha, en af Sahabaernes ulema, henviste ogs\u00e5 til
\nsuraers navne p\u00e5 denne m\u00e5de, som i Bukhari hadithen, at<\/p>\n

Profeten (Allahs fred og velsignelser v\u00e6re med ham), n\u00e5r han gik i
\nseng hver nat, samlede sine h\u00e6nder sammen, spyttede let p\u00e5 dem, og
\nreciterede over dem “Qul huwa Llahu Ahad,” “Qul a’udhu bi Rabbi
\nl-Falaq,” og “Qul a’udhu bi Rabbi n-Nas”; hvorefter han t\u00f8rrede enhver
\ndel af sin krop, han kunne komme til, med dem (Bukhari (9.10), 233\u201334:
\n5017),<\/p>\n

hvilket viser, at han navngav suraerne efter deres indlededende ord
\nefter Basmala som andre tidligere muslimer gjorde, og som Bukhari selv
\ngjorde i mange kapiteloverskrifter, b\u00e6rende navnene p\u00e5 Qur’anens
\nsuraer i den del af hans Sahih med titlen “Qur’anens dyder.” S\u00e5 der er
\nintet bevis i den del af Anas hadithens formulering, som b\u00e5de Bukhari
\nog Muslim var enige om, nemlig “Jeg bad med Allahs Budbringer (Allahs
\nfred og velsignelser v\u00e6re med ham), Abu Bakr, ‘Umar og ‘Uthman og de
\nindledte med ‘al-Hamdu li Llahi Rabbi l-‘Alamin’,” \u2013 at Basmala ikke
\nblev reciteret h\u00f8jt. Tirmidhi siger: “Imam Shafi’i har sagt,
\n‘Betydningen er at de plejede at begynde med Fatihaen f\u00f8r suraen, ikke
\nat de ikke reciterede “Bismi Llahi r-Rahmani r-Rahim.”‘ Og Shafi’i
\nmente at b\u00f8nnen indledtes med ‘Bismi Llahi r-Rahmani r-Rahim,’ og at
\nden blev reciteret h\u00f8jt i de b\u00f8nner, der blev reciteret h\u00f8jt”
\n(Tirmidhi (9.79), 2.16).<\/p>\n

Hadith l\u00e6rde som mestrer den tekstuelle kritik, s\u00e5som Daraqutni og
\nandre, betragter ordene fra Anas hadithen “uden at n\u00e6vne ‘Bismi Llahi
\nr-Rahmani r-Rahim’,” der udadtil ser ud til at indgive at undlade
\nBasmalaen, for at v\u00e6re “\u00f8delagt” af en ‘illah eller “skjult fejl” af
\nflere grunde, hvor af nogle f\u00e5 er:<\/p>\n

(1) Det er fastsl\u00e5et gennem utallige intersubstantiative [gensidigt
\nbekr\u00e6ftende] overleveringsk\u00e6der (tawatur), at Profeten (Allahs fred og
\nvelsignelser v\u00e6re med ham) sagde, “Der er ingen b\u00f8n for den som ikke
\nreciterer Fatiha” (Bukhari (9.10), 1.192: 756), og at Basmala er
\nFatihas f\u00f8rste vers kommer til udtryk igennem flere forskellige fakta:
\nF\u00f8rst og fremmest bekr\u00e6ftede Sahaba intet under samlingen af Qur’anen
\n(mus-haf) i ‘Uthmans tid, udover hvad der var Qur’anen, og enstemmigt
\nplacerede de Basmala i begyndelsen af hver en sura, undtagen Sura
\nal-Tawba.<\/p>\n

For det andet sagde Profeten (Allahs fred og velsignelser v\u00e6re med
\nham), “N\u00e5r I reciterer ‘al-Hamdu li Llahi’ s\u00e5 reciter ‘Bismi Llahi
\nr-Rahmani r-Rahim,’ for det er Qur’anens Sammenfatning (Umm
\nal-Qur’an), og Skriftens Indbegreb (Umm al-Kitab), og De Syv
\nMest-Gentagne (al-Sab’ al-Mathani) \u2013 og ‘Bismi Llahi r-Rahmani
\nr-Rahim’ er et af dens vers” (Bayhaqi (9.9), 2.45) ; og Daraqutni
\n((9.12), 1.312), en hadith berettet med en strengt autentificeret
\n(sahih) overleveringsk\u00e6de til Profeten (Allahs fred og velsignelser
\nv\u00e6re med ham), og gennem en anden k\u00e6de til Abu Hurayra alene (m\u00e5 Allah
\nv\u00e6re tilfreds med ham).<\/p>\n

For det tredje, beretter Umm Salama: “Profeten (Allahs fred og
\nvelsignelser v\u00e6re med ham) plejede at recitere: ‘Bismi Llahi r-Rahmani
\nr-Rahim; al-Hamdu li Llahi Rabbi l-‘Alamin,’ adkillende hver s\u00e6tning”;
\nen hadith som Hakim sagde var strengt autentificeret (sahih) if\u00f8lge
\nBukharis og Muslims kriterier (al-Mustadrak (9.19), 1.232), hvilket
\nimam Dhahabi bekr\u00e6ftede (al-Talkhis (9.19), 1.232). Daraqutni beretter
\nogs\u00e5 fra Umm Salama at “Profeten (Allahs fred og velsignelser v\u00e6re med
\nham) n\u00e5r han plejede at recitere Qur’anen, holdt pause i sin
\nfremsigelse vers for vers: ‘Bismi Llahi r-Rahmani r-Rahim: al-Hamdu li
\nLlahi Rabbi l-‘Alamin: ar-Rahmani r-Rahim: Maliki yawmi d-din.'”
\nDaraqutni sagde: “Dens tilskrivning er strengt autentificeret (sahih);
\nalle dens fort\u00e6llere er p\u00e5lidelige” (Daraqutni (9.12), 1.312\u201313).
\nDisse hadith viser, at Basmala, blev reciteret h\u00f8jt af Profeten
\n(Allahs fred og velsignelser v\u00e6re med ham), som en del af Fatiha.
\nFor det fjerde, beretter Bukhari i sin Sahih, at da Anas blev spurgt
\nhvordan Profeten (Allahs fred og velsignelser v\u00e6re med ham) plejede at
\nrecitere, “svarede han: Ved at forl\u00e6nge [vokalerne]’ \u2013 og dern\u00e6st
\nreciterede han [Anas] ‘Bismi Llahi r-Rahmani r-Rahim,’ forl\u00e6ngende
\nBismi Llah, forl\u00e6ngende r-Rahman, og forl\u00e6ngende r-Rahim” (Bukhari
\n(9.10), 6.241: 5046), indikerende, at Anas betragtede dette som en del
\naf Profetens Qur’an fremsigelse og at Profeten (Allahs fred og
\nvelsignelser v\u00e6re med ham) reciterede det h\u00f8jt.<\/p>\n

For det femte, har Daraqutni dokumenteret to hadith, begge fra Ibn
\n‘Abbas, og har om hver af dem sagt, “Dette er en strengt autenciteret
\n(sahih) overleveringsk\u00e6de, der er ikke en svag fort\u00e6ller i den,”
\nhvoraf den f\u00f8rste er, “Profeten (Allahs fred og velsignelser v\u00e6re med
\nham) plejede at recitere ‘Bismi Llahi r-Rahmani r-Rahim, ‘ h\u00f8jt”; og
\nden anden er: “Profeten (Allahs fred og velsignelser v\u00e6re med ham)
\nplejede at begynde b\u00f8nnen med ‘Bismi Llahi r-Rahmani r-Rahim'”
\n(al-Majmu’ (9.62), 3.347).<\/p>\n

(2) Imam al-Mawardi opsummerer: “Fordi det er fastsl\u00e5et, at det er
\nobligatorisk at recitere Fatiha i b\u00f8nnen og at Basmala er en del af
\nden, m\u00e5 bestemmelsen for at recitere Basmala h\u00f8jt eller for en selv,
\nv\u00e6re den samme som den vedr\u00f8rende at recitere Fatiha h\u00f8jt eller for en
\nselv” (al-Hawi al-kabir (9.48), (2.139).<\/p>\n

(3) Nawawi siger: “Vedr\u00f8rende at recitere ‘Bismi Llahi r-Rahmani
\nr-Rahim’ h\u00f8jt, har vi n\u00e6vnt at vores standpunkt er, at det er
\nprisv\u00e6rdigt at g\u00f8re s\u00e5dan. Hvor man end reciterer Fatiha og suraen
\nh\u00f8jt, er bestemmelsen for at recitere Basmala h\u00f8jt den samme, som at
\nrecitere resten af Fatiha og suraen h\u00f8jt. Dette er majoriteten af
\nSahabas ulema og dem som blev undervist af dem (Tabi’in) og de der
\nfulgte deres standpunkt. Hvad ang\u00e5r de Sahaba som mente, at Basmala
\nreciteres h\u00f8jt i b\u00f8n, beretter hadith mesteren (hafidh) Abu Bakr
\nal-Khatib, at de inkluderer Abu Bakr, ‘Umar, ‘Uthman, ‘Ali, ‘Ammar ibn
\nYasir, Ubayy ibn Ka’b, Ibn ‘Umar, Ibn ‘Abbas, Abu Qatada, Abu Sa’id,
\nQays ibn Malik, Abu Hurayra, ‘Abdullah ibn Abi Awfa, Shaddad ibn Aws,
\n‘Abdullah ibn Ja’far, Husayn ibn ‘Ali, Mu’awiya, og forsamlingen af
\nEmigranter (Muhajirin) og Hj\u00e6lpere (Ansar), som var tilstede sammen
\nmed Mu’awiya, da han bad i Medina, men ikke sagde Basmala h\u00f8jt, for
\nhvilket de irettesatte ham og han vendte tilbage til at sige det h\u00f8jt”
\n(al-Majmu’ (9.62), 3.341).<\/p>\n

Disse er nogle af \u00e5rsagerne bag, at l\u00e6rde opfatter Anas hadithen i
\nSahih Muslim, som v\u00e6rende mu’all eller “defekt ved en mangel.” Vi har
\nikke mulighed for her at diskutere andre aspekter af hadithen, s\u00e5 som
\nmanglerne i dens overleveringsk\u00e6de, som er forklaret detaljeret i Zayn
\nal-Din ‘Iraqi’s al-Taqyid wa al-idah ((9.39), 100-101), men det
\novenst\u00e5ende har sikkert givet en generel ide om, hvorfor formuleringen
\ni dens slutning “ikke n\u00e6vnte” ‘Bismi Llahi r-Rahmani r-Rahim'” er
\nblevet anset for at v\u00e6re “en mangel” af hadith mestrer (huffadh) s\u00e5
\nsom Suyuti, ‘Iraqi, Ibn Salah, Ibn ‘Abd al-Barr, Daraqutni og Bayhaqi
\n\u2013 og hvorfor shari’a afg\u00f8relsen som tilsyneladende kan udledes fra
\nslutningen af hadithen; netop undladelsen af Basmala, n\u00e5r man
\nreciterer Fatihaen i b\u00f8n, er blevet afvist af al-Shafi’i, Nawawi og
\nandre, som mente at Basmala reciteres h\u00f8jt, n\u00e5r Fatiha reciteres
\ns\u00e5ledes. Abu Hanifa og Ahmad ibn Hanbals standpunkt, det skal p\u00e5peges,
\ner mellemstandpunktet: at man skal recitere Basmalaen for sig selv f\u00f8r
\nFatihaen, og derved n\u00e5r til en overensstemmelse imellem hadith p\u00e5
\nbegge sider, ved at fortolke “at undlade” i Anas hadithen i andet end
\ndens \u00e5benbare betydning, til blot at betyde “at recitere den for sig
\nselv.”<\/p>\n

Hvorom alting er, og det er pointen her, er dette klart ikke en
\nberetning om “hadithen i Sahih Muslim som som imamerne ikke havde
\nkendskab til,” som nogle af de ul\u00e6rte i ramme alvor p\u00e5st\u00e5r idag, men
\nsnarere en “meningsforskel” i hadith autentificering som ang\u00e5r shari’a
\nvidenskabens h\u00f8jeste stadier.<\/p>\n

Slutteligt viser denne illustration at udsagnet, som er blevet
\nalmindeligt i visse kredse nu om dage, om at Bukhari, Muslim og andres
\nb\u00f8ger endnu ikke eksisterede p\u00e5 de fire mujtahid imamers tid, er
\nsandt, men trivielt: f\u00f8rst og fremmest fordi Bukharis og Muslims
\nshaykher tog deres hadith fra de samme shaykher som Abu Hanifa, Malik,
\nShafi’i og Ahmad tog deres hadith fra, med de samme overleveringsk\u00e6der
\ntilbage til Profeten (Allahs fred og velsignelser v\u00e6re med ham);
\nhadtiherne var de samme hadith (dis: 8.2). Men for det andet, og hvad
\nder muligvis er af st\u00f8rre betydning, er det trivielt fordi mujtahid
\nimamerne kommer frem til uafh\u00e6ngige vurderinger af autenticiteten
\nbestemte hadith, baseret p\u00e5 deres egen viden og ikke blot ved at f\u00f8lge
\nandre hadith eksperters konklusioner (taqlid), som de flese muslimer
\nnu til dags g\u00f8r.<\/p>\n

At studere de fem overst\u00e5ende betingelser for en sahih hadith og
\nmeningsforskellene omkring dem specialisterne imellem, viser os,
\nhvorfor lovskolernes mujtahid imamer sommetider er uenige med hinanden
\nom, hvorvidt en bestemt hadith, eller en del af den virkeligt er fra
\nProfeten (Allahs fred og velsignelser v\u00e6re med ham). Enhver som tror
\nat en enkel l\u00e6rd, om det er Bukhari, Muslim eller en nulevende shaykh,
\nkan g\u00f8re ende p\u00e5 alle meningsforskelle omkring hvorvidt en bestemt
\nhadith er acceptabel b\u00f8r rette dette fejlindtryk ved at studere
\nemnerne lidt grundigere.<\/p>\n

Hvad muslimer kan indse udfra dette er, at n\u00e5r de finder en hadith i
\nSahih Bukhari, som en fiqh skole lader til at f\u00f8lge, mens en anden
\nikke g\u00f8r, kan det meget vel v\u00e6re forskelle i fiqh metodologi, hadith
\nmetodologi eller begge dele der spiller en rolle.<\/p>\n

Konklusioner<\/strong><\/p>\n

For at opsummere alt hvad der er blevet sagt, f\u00f8rst p\u00e5pegede vi at den
\nviden som muslimer tilegner sig fra Qur’anen og hadith er af tre
\ntyper. Den f\u00f8rste er viden om den islamiske overbevisnings
\ngrundl\u00e6ggende sandheder s\u00e5som Allah og Hans Attributter, Profetens
\n(Allahs fred og velsignelser v\u00e6re med ham) profetskab, troen p\u00e5 den
\nSidste Dag, og s\u00e5 videre. Enhver muslim kan og skal l\u00e6re denne viden
\nfra Allahs Bog og sunna, hvilket ogs\u00e5 er tilf\u00e6ldet med den anden form
\nfor viden: de generelle islamiske principper, om at g\u00f8r det gode,
\nundg\u00e5 det slette, at udf\u00f8re b\u00f8nnen, betale zakat, faste i Ramadan, at
\nsamarbejde med andre i gode gerninger, og s\u00e5 videre. Enhver kan
\ntilegne sig denne viden direkte fra Qur’anen og hadith.<\/p>\n

Dern\u00e6st diskuterede vi en tredje kategori af viden, som best\u00e5r af fiqh
\neller “forst\u00e5else” af specifikke detaljer i islamisk praksis. I
\nQur’anen og strengt autentificerede hadith ser vi, at folk er af to
\nslags hvad ang\u00e5r denne viden, de der er kvalificerede til at ud\u00f8ve
\nijtihad og dem der ikke er. Vi n\u00e6vnte den strengt autentificerede
\n(sahih) hadith om “en mand der d\u00f8mmer for folk mens han er uvidende:
\nhan kommer i helvede,” som viser at pseudo mujtahider er kriminelle,
\nn\u00e5r de opererer uden [den n\u00f8dvendige] f\u00e6rdighed.<\/p>\n

Vi s\u00e5 det Qur’aniske vers, som fasts\u00e6tter, at en bestemt gruppe af det
\nmuslimske samfund, skal l\u00e6re og v\u00e6re i stand til at undervise andre i
\nderes religions specifikke detaljer. Vi s\u00e5 det Qur’aniske vers, om at
\ndem der ikke ved, skal sp\u00f8rge dem der g\u00f8r, s\u00e5vel som verset om at
\nhenvise sager til “dem hvis opgave det er at finde ud af det”
\nVi omtalte disse l\u00e6rde, mujtahid imamerne, f\u00f8rst, med hensyn til deres
\ns\u00e6rdeles omfattende viden om hele Qur’anen og det tekstuelle hadith
\nkorpus, og for det andet med hensyn til dybden af deres fortolkning,
\nog her n\u00e6vnte vi Qur’an og hadith eksempler, som belyser processen
\nigennem hvilken mijtahid imamer sammenslutter imellem flere tekster,
\nog giver precedens, n\u00e5r der tilsyneladende er en konflikt. Vores
\nkonkrete ijtihad eksempler g\u00f8r os til geng\u00e6ld i stand til at forst\u00e5,
\nhvem imamernes ber\u00f8mte bem\u00e6rkninger om ikke at f\u00f8lge deres standpunkt
\nuden at kende beviserne var rettet til. De rettede dem til l\u00e6rde af
\nf\u00f8rste rang, som de havde tr\u00e6net og som evnede at forst\u00e5 og evaluere
\nproblemstillingerne involveret i disse specifikke beviser.<\/p>\n

Dern\u00e6st s\u00e5 vi, at imamerne ogs\u00e5 var mujtahider med hensyn til at d\u00f8mme
\nhvorvidt hadith er sahih eller andet, og bem\u00e6rkede at, n\u00f8jagtigt som
\ndet ikke er tilladt for en mujtahid imam at lave taqlid “eller at
\nf\u00f8lge en anden mujtahid uden at kende hans bevis” i et fiqh sp\u00f8rgsm\u00e5l,
\ns\u00e5 handler han heller ikke s\u00e5dan i sp\u00f8rgsm\u00e5let om at acceptere
\nbestemte hadith. Slutteligt understregede vi at forskellene i
\np\u00e5lidelighedsvurderingen af hadith blandt kvalificerede l\u00e6rde l\u00f8b
\nparallelt med forskellene blandt l\u00e6rde hvad ang\u00e5r den islamisk
\npraksis’ detaljer: en relativt lille forskel i forhold til helheden.
\nPointen er at mens enhver muslim kan tage sin islams fundament direkte
\nfra Qur’anen og hadith; netop de vigtigste tross\u00e6tninger og generelle
\netiske principper som han skal f\u00f8lge \u2013 kan der, hvad ang\u00e5r de
\nspecifikke fiqh detaljer om islamisk praksis, v\u00e6re himmel og jords
\nforskel mellem kendskabet til et Qur’anisk vers eller en hadith, og at
\nkende shari’a afg\u00f8relsen, medmindre man er en kvalificeret mujtahid
\neller refererer til en.<\/p>\n

Hvad ang\u00e5r pseudo mujtahider, som kan en smule arabisk og er udstyret
\nmed hadith b\u00f8ger, s\u00e5 er de som den pseudo l\u00e6ge, som vi n\u00e6vnte
\ntidligere: hvis hans eneste kvalifikation var at han kunne l\u00e6se
\nengelsk og ejede nogle l\u00e6gevidenskabelige b\u00f8ger, vil vi helt afgjort
\nkomme med indvendinger imod hans praktisering af medicin, selv hvis
\ndet ikke drejede sig om andet end at foretage en operation p\u00e5 en eller
\nandens lille finger. Hvad b\u00f8r der s\u00e5 siges om en, der kun kan arabisk
\nog har nogle hadith b\u00f8ger og vil foretage et indgreb p\u00e5 din akhira?
\nFor at forst\u00e5, hvorfor muslimer f\u00f8lger madhaber, skal vi g\u00e5 ud over de
\nsimplificerede sloganer om “det guddommeligt-beskyttede versus det
\nikke-guddommeligt beskyttede,” og p\u00e5sk\u00f8nne fiqh imamerne, som har
\ngjort Qur’an og sunna operationelt anvendelige i vores liv som
\nshari’a, og vi b\u00f8r sp\u00f8rge os selv, om vi virkelig “h\u00f8rer og adlyder,”
\nn\u00e5r Allah befaler os<\/p>\n

“Sp\u00f8rg dem som ihukommer, hvis I ikke ved” (Qur’an 16:43).<\/p>\n

8.2 Hadith som Mujtahid Imamerne manglede (fra 8.1)[v]<\/strong><\/p>\n

8.2.a (n:) Da mange af betragtningerne [vi gjorde] i de overn\u00e6vnte
\npassager ikke l\u00e6ngere er alment forst\u00e5ede [blandt muslimer], siger
\nvisse muslimer i vore tider, at hvem der end f\u00f8lger de fire skoler,
\nf\u00f8lger dem blindt, og ikke i lyset sunnaen, eftersom deres imamer ikke
\nhavde alle de hadith vi har idag. De store hadith samlinger var
\neksempelvis endnu ikke kompileret p\u00e5 imamernes tid, som af den grund
\nikke var i stand til at inkorporere disse hadith i deres retsskoler.
\nHvad kan der siges til s\u00e5dan en indvending?<\/p>\n

Det burde v\u00e6re klart af ovenn\u00e6vnte grunde, at ingen ville overs\u00e6tte
\ntaqlid eller “at f\u00f8lge en mujtahid l\u00e6rd” til blindt at f\u00f8lge
\nretsskoler (madhhahib) bortset fra en, der er fuldst\u00e6ndigt uinformeret
\nom de kvalifikationer der kr\u00e6ves for at v\u00e6re en mujtahid, og arten og
\nomfanget af prim\u00e6re tekster en mujtahid skal kende for at give en
\nbestemmelse i den Hellige Lov. Langt fra at v\u00e6re blindhed, adskiller
\ndet at f\u00f8lge kvalificeret l\u00e6rdom sig ikke fra mange andre ting vi alle
\ndagligt foretager os, s\u00e5 som at indtage medicin ordineret af en l\u00e6ge
\nfor en almindelig sygdom uden, at vi selv har g\u00e5et p\u00e5 medicinstudiet,
\neller at g\u00e5 ind i en bygning uden at have studeret arkitekternes
\nplan-tegninger for at fastsl\u00e5, hvorvidt det er sikkert. Til trods for
\nat der er et tillidselement i hver af disse handlinger (og i de fleste
\ni vore daglige liv), udf\u00f8rer vi dem ikke af “blindhed”, men snarere
\nfordi vore livsstruktur er baseret p\u00e5 en “arbejdsfordeling “, der
\ntildeler forskellige specialister forskellige erfaringsomr\u00e5der,
\nforuden hvilke civilisation ikke kunne eksistere. Det indgyder os
\ntillid fordi det virker.<\/p>\n

Iagttagelsen der er udbredt nu til dags iblandt muslimer, at Bukharis,
\nMuslim’s og andre samlinger blev kompileret efter mujtahid imamernes
\ntid, og derved ikke tilg\u00e6ngelige for dem, har ringe indvirkning p\u00e5
\nderes arbejde, af en r\u00e6kke \u00e5rsager.<\/p>\n

F\u00f8rst og fremmest havde mujtahid imamerne allerede haditherne som
\nhadith-samlerne senere hen samlede i deres samlinger, de havde taget
\ndem fra de samme mestre som hadithsamlernes shaykher tog deres fra,
\nmed den samme overleringsk\u00e6de tilbage til Profeten (Allahs fred og
\nvelsignelser v\u00e6re med ham). Haditherne var de samme hadith: hadith
\nsamlerne tilvejebragte ingen nye.<\/p>\n

For det andet, som forklaret ovenfor, var imamerne ikke afh\u00e6ngige, som
\nvi er nu til dags, af Bukharis, Muslims eller andres bed\u00f8mmelse, hvad
\nang\u00e5r hadiths acceptabilitet \u2014 om de var sahih eller det modsatte, men
\nsnarere af deres egen viden som mujtahider af hadith og berettere.
\nFor det tredje indeholder de mest kendte v\u00e6rker ikke alle hadith eller
\nendda alle de strengt autentificerede (sahih). Imam Bukhari sagde:
\n“Jeg kan 100,000 autentificerede (sahih) hadith, og 200,000 ikke
\nautentificerede hadith udenad” (Suyuti: Tadrib al-riwa (9.63), 1.50),
\nog dog udg\u00f8r haditherne i hans Sahih al-Bukhari kun omkring 7,563,
\nhvoraf mere end 3,000 er gentagelser. Sahih al-Muslim indeholder
\nomkring 3,033 hadith, hvor gentagelserne ikke er talt med, og Muslim
\nsagde: “Ikke alt jeg anser for at v\u00e6re sahih har jeg medtaget her; Jeg
\nhar her blot medtaget, hvad der er enighed om” (Tadrib al-rawi (9,63),
\n98). Abu Dawud sagde om sin Sunan, som indeholder 5,274 hadith, “Jeg
\nhar skrevet 500,000 hadith fra Allahs Sendebud (Allahs fred og
\nvelsignelser v\u00e6re med ham), hvoraf jeg har udvalgt dem der er
\nindeholdt i sunna b\u00f8gerne. (Tadrib al-rawi (9,63), 50). Imam Ahmad ibn
\nHanbal sagde om sin Musnad, der formentligt er den st\u00f8rste af de
\nf\u00f8rste kompileringer og best\u00e5r af omkring 27,647 hadith, “Jeg udvalgte
\nMusnaden fra 750,000 hadith” (Tadrib al-rawi (9,63), 49). Ibn Ma’in
\nkom engang med bem\u00e6rkningen, “Jeg har [ned]skrevet en million hadith
\nmed min h\u00e5nd” (Tadrib al-rawi (9,63), 50).<\/p>\n

Sk\u00f8nt disse imamer, som n\u00e6vnt i det foreg\u00e5ende appendiks i forbindelse
\nmed Ahmad ibn Hanbal, plejede at t\u00e6lle hver en beretningsk\u00e6de som en
\nseparat hadith og ofte ogs\u00e5 inkluderede ledsagernes udtalelser, er det
\nklart fra deres udtalelser, at ideen om at mujtahid imamerne f\u00f8rst
\nefter Bukhari, Muslim og andres samlinger, kunne have haft kendskab
\ntil “alle de hadith vi har i dag”, simpelt hen er fejlagtig.<\/p>\n

Haditherne eksisterede f\u00f8r samlerne, de var offentligt viden for
\nhadith l\u00e6rde, inklusiv imamerne og deres shaykher, og deres
\n[hadithernes] antal oversteg langt [haditherne i] de senere
\nkompilerede samlinger.<\/p>\n

For det fjerde vedr\u00f8rende indvendingen, at imamerne “ikke
\ninkorporerede alle hadith i deres retsskoler (madhhahib)”; selvom det
\nutvivlsomt er sandt i nogle tilf\u00e6lde (da kendskab til alle hadith
\nsandsynligvis er umuligt), blev det de manglede ikke ignoreret af de
\nefterf\u00f8lgende generationer af top l\u00e6rde, der fulgte dem i hver skole,
\nder efterkontrollerede deres beviser og konklusioner, og reviderede
\nderes imamers retskoler (madhhahib). Retsskolerne manglede helt
\nafgjort ikke hadith l\u00e6rde, og som understreget i det tidligere afsnit,
\nforlangte imamerne af de l\u00e6rde, som de havde opl\u00e6rt og som kom efter
\ndem, at disse evaluerede og reviderede, og deres
\n[imamernes]formaninger blev udf\u00f8rt. Dette kan illustreres gennem
\neksempler.<\/p>\n

Shafi’i Skolen<\/strong><\/p>\n

De f\u00f8rste l\u00e6rde debatterede, hvilken af de foreskrevne b\u00f8nner er “den
\nmest fortrinlige b\u00f8n”, n\u00e6vnt i Sura al-Baqara i verset “Overhold
\nb\u00f8nnerne omhyggeligt, og [specielt] al-salat al-wusta, den mest
\nfortrinlige b\u00f8n” (Qur’an 2:238), hvori wusta (bogstaveligt,
\n“midterste”) if\u00f8lge det arabiske ordsprog referer til den udvalgte
\neller bedste del af noget, som stadf\u00e6stet igennem brugen af samme
\nkomparative adjektiv, i dets maskuline form, i Sura al-Qalam: “Den
\nbedste af dem (awsatahum) sagde: ‘Fortalte jeg jer ikke, hvis I bare
\nville oph\u00f8je [Allah i anger]'” (Qur’an 68:28), hvori awsatahum betyder
\n“den bedste af dem” (Mahalli: Tafsir al-Jalalayn (9.46), 759).<\/p>\n

Nuvel, imam Shafi’is standpunkt var, at salat al-wusta eller den “mest
\nfortrinlige b\u00f8n” var morgenb\u00f8nnen (fajr). Beviset for dette er ikke
\nblot de utallige hadith om morgen b\u00f8nnens specielle fortrin, is\u00e6r n\u00e5r
\nden foretages af en gruppe (jama’a) i moskeen\u2014men for det andet ogs\u00e5,
\nat natten (for en bestemt dato) i den islamiske kalender kommer f\u00f8r
\ndagen, s\u00e5dan at solnedgangs b\u00f8nnen (maghrib) er den f\u00f8rste af de fem
\nforeskrevne b\u00f8nner og eftermiddags b\u00f8nnen (asr) den sidste, hvorved
\nmorgen b\u00f8nnen (fajr) bliver den midterste, mellem dem. Hvor
\noverbevisende dette r\u00e6sonnement end m\u00e5tte v\u00e6re, reviderede l\u00e6rde, der
\nkom efter Imam Shafi’i hans holdning i lyset af den strengt
\nautentificerede (sahih) hadith, der er berettet af Muslim, at ‘Ali ibn
\nAbi Talib (m\u00e5 Allah for\u00e6dle hans ansigt sagde,<\/p>\n

Da det var Forbundsf\u00e6llernes (al-Ahzab) [slags] dag, sagde Profeten
\n(Allahs fred og velsignelser v\u00e6re med ham), “M\u00e5 Allah fylde deres
\ngrave og huse med ild: de har forsinket os og optaget os fra den
\nmidterste b\u00f8n (al-salat al-wusta) indtil solen gik ned” (Muslim
\n(9.55), 1.36:627),<\/p>\n

som er en nass eller “tekst der kun kan fortolkes p\u00e5 en m\u00e5de” fra
\nProfeten (Allahs fred og velsignelser v\u00e6re med ham), at al-salat
\nal-wusta, som anvendt i Sura al-Baqara, udelukkende betyder
\neftermiddagsb\u00f8nnen (‘asr) og ingen anden. Det er denne slags
\nopgradering af beviser, vi taler om. Imam Nawawi sagde:<\/p>\n

P\u00e5 trods af denne [brede viden om hadith] valgte Shafi’i (m\u00e5 Allah
\nv\u00e6re ham n\u00e5dig) den st\u00f8rre forsigtigheds vej, eftersom viden om alle
\nhadith ikke er menneskeligt muligt, og han kom med udtalelsen, der er
\nberettet af ham selv igennem utallige berettere, hvor han p\u00e5lagde
\n[l\u00e6rde] at tage de strengt autentificerede hadith og at se bort fra
\nhans standpunkt, hvis det stred imod en eksplicit, autentisk og
\nentydig tekst (nass). Vore l\u00e6rde (m\u00e5 Allah v\u00e6re dem n\u00e5dig) har adlydt
\nhans formaning og anvendt den til utallige velkendte juridiske
\nsp\u00f8rgsm\u00e5l” (al-Majmu’ (9.62), 1.10-11)<\/p>\n

Hanafi Skolen<\/strong><\/p>\n

Denne revideringsproces er p\u00e5 ingen m\u00e5der forbeholdt Shafi’i
\nmadhhaben, men findes i alle skolerne. Et eksempel fra Hanafi skolen
\ner sunnaen at bade (ghusl) f\u00f8r man begiver sig til fredags b\u00f8nnen
\n(jumu’a). Skolens anerkendte standpunkt, er at gyldigheden af dette
\nsunna-bad oph\u00e6ves, hvis ens afvaskning (wudu) brydes imellem
\n[tidspunktet for] badet og fredagsb\u00f8nnen, i hvilket tilf\u00e6lde det er
\nn\u00f8dvendigt for en at bade igen, for at opn\u00e5 sunnaens bel\u00f8nning.
\nMen alligevel finder vi i Radd al-muhtar af Ibn ‘Abidin, den vigtigste
\nfatwa resource for den senere Hanafi skole, at imam ‘Abd al-Ghani
\nNabulusi efter at n\u00e6vne det overn\u00e6vnte g\u00f8r opm\u00e6rksom p\u00e5, at der er to
\nstandpunkter omkring det iblandt madhhabens l\u00e6rde: Det f\u00f8rste er de
\nsom anser den juridiske \u00e5rsag bag dette bad for at v\u00e6re renselse
\n(tahara)s standpunkt , i hvilket tilf\u00e6lde oph\u00e6velsen af ens afvaskning
\nimellem det [badet] og b\u00f8nnen, vil ugyldig g\u00f8re det. Det andet er de
\nsom anser \u00e5rsagen bag badet for at v\u00e6re renhed (nadhafa)s standpunkt,
\ni hvilket tilf\u00e6lde oph\u00e6velsen af afvaskning og gentagelsen af den
\n[afvaskningen] imellem badet og b\u00f8nnen ikke vil ugyldigg\u00f8re det, for
\nden ekstra afvaskning, om noget, for\u00f8ger renheden. Nabulusi tilslutter
\nsig dette andet standpunkt, for med hans ord “antyder haditherne om
\ndenne sag, at form\u00e5let udelukkende er at opn\u00e5 renhed” (Radd al-muhtar
\n(9.22), 1.114), og Ibn ‘Abidin h\u00e6lder ogs\u00e5 til det, p\u00e5 grund af
\nhaditherne om bel\u00f8nningen for at komme til moskeen fra den f\u00f8rste time
\nfredag morgen, for at vente p\u00e5 f\u00e6llesb\u00f8nnen (jumu’a). Abu Hurayra
\nberetter at Profeten (Allahs fred og velsignelser v\u00e6re med ham) sagde:<\/p>\n

Enhver der bader om fredagen, som han ville have gjort i forbindelse
\nmed den store rituelle urenhed (janaba), og derefter tager tidligt
\n[til moskeen], [hans bel\u00f8nning] er som om han har ofret en hun kamel.
\nEnhver der tager [dertil] i den anden time [af dagtimerne] er som om
\nhan har ofret en ko. Enhver der tager [dertil] i den tredje time, er
\nsom om han har ofret en v\u00e6dder. Enhver der tager [dertil] i den fjerde
\ntime, er som om han har ofret en kylling. Enhver der tager [dertil] i
\nden femte time, er som om han har ofret et \u00e6g. Og n\u00e5r imamen kommer
\nfrem [for at begynde pr\u00e6dikenen],[ holder] englene [op med at
\nnedskrive, og] kommer for at lytte til ihukommelsen” (Bukhari (9.10),
\n2.3-4)<\/p>\n

Ibn ‘Abidin siger om Nabulusis standpunkt (at badet (ghusl) om
\nfredagen ikke ugyldigg\u00f8res, ved at v\u00e6re n\u00f8dsaget til at forny ens
\nafvaskning f\u00f8r fredagsb\u00f8nnen):<\/p>\n

Det bevidnes ogs\u00e5 gennem fordringen om at tage tidligt til b\u00f8nnen,
\nbedst hvis det g\u00f8res p\u00e5 dagens f\u00f8rste time, som str\u00e6kker sig til
\nsolopgang. N\u00e5r dette g\u00f8res, kan det vise sig at v\u00e6re sv\u00e6rt at holde p\u00e5
\nens afvaskning (wudu) indtil b\u00f8nnens tid g\u00e5r ind, specielt p\u00e5 \u00e5rets
\nl\u00e6ngste dage. At foretage badet p\u00e5 ny vil v\u00e6re endnu besv\u00e6rligere,
\nhvorimod [Allah siger i Sura al-Hajj]: “Han har ikke p\u00e5lagt jer nogen
\nvanskeligheder i religionen” (Qur’an 22:78) Det kunne ogs\u00e5 f\u00f8re til
\nafholdelse fra at g\u00e5 p\u00e5 badev\u00e6relset i forbindelse med at bede,
\nhvilket ikke er tilladt” (Radd al-muhtar (9.22), 1.114).<\/p>\n

Her ser vi, et af Hanafi skolens tidlige standpunkter (at fredagsbadet
\nugyldigtg\u00f8res ved at v\u00e6re n\u00f8dsaget til at forny ens afvaskning efter
\ndet), reevalueret af to af skolens st\u00f8rste senere l\u00e6rde, ‘Abd al-Ghani
\nNabulusi og Ibn ‘Abidin, i lyset af en hadith\u2014n\u00f8jagtigt som vi i det
\ntidligere eksempel s\u00e5, imam Shafi’is holdning, at al-salat al-wusta
\nbetyder morgen b\u00f8nnen (fajr), revideret af senere l\u00e6rde, til det mere
\nkorrekte standpunkt, at det betyder eftermiddagsn\u00f8nnen (‘asr).<\/p>\n

Hanbali Skolen<\/strong><\/p>\n

Der findes hadith, der antyder , at en person der fors\u00f8mmer b\u00f8nnen
\n(salah) bliver en ikke-muslim (kafir), som imam Ahmad ibn Hanbal lader
\ntil i mindst et af de to standpunkter, der er berettet fra ham, at
\nhave taget bogstaveligt.. Disse inkluderer den vel auftenticerede
\n(hasan) hadith “Mellem tjeneren og polyteisme eller vantro [kufr] er
\ndet at forlade b\u00f8nnen” og hadithen “Det f\u00f8rste du vil miste af din tro
\ner varetagelsen af det betroede: det sidste du vil miste af din tro er
\nb\u00f8nnen” (Tabarani (9.76), 9.353: 9754), som Ahmad udtalte omkring,
\n“Intet forbliver, n\u00e5r det sidste er v\u00e6k” (al-Maghni (9.36), 2.444).
\nDog opfatter Ibn Qudama Muqdisi, der citerer disse hadith i sit elleve
\nbind lange Hanafi fiqh kompendium al-Maghni, deres formulering som
\nv\u00e6rende zajr, dvs “at give folk en barsk advarsel” imod disse
\nhandlinger ved at forbinde dem med de vantros (kuffars) handlinger,
\nikke at selve handlingerne direkte udg\u00f8r vantro. Der er mange hadith
\nmed lignende formuleringer, s\u00e5som “Forh\u00e5nelse af en muslim er en
\nugerning, og bek\u00e6mpelsen af ham er vantro (kufr)” (Bukhari (9.10),
\n9.63: 7076), der betoner uhyrligheden af synden at bek\u00e6mpe, ikke at
\ndet rent faktisk s\u00e6tter en udenfor Islams fold. Og tilsvarende “Den
\nder indtager vin, er som en afgudsdyrker” (Majma’ al-zawa’id (9.23),
\n5.70). Eller som hadithen “Hvis en mand kalder sin broder en
\nikke-muslim (kafiir) vender det tilbage til en af dem.” (Muslim
\n(9.55), 1.79:60), som kommentatoren Munawi siger om, at det der
\n“vender tilbage til en af dem” er “ulydigheden af at betragte ham for
\nv\u00e6rende en ikke-muslim”, ikke kendsgerningen af at v\u00e6re en ikke muslim
\n(Fayd al-Qadir (5.54), 1.295), og om hvilket Nawawi i sin kommentar af
\nSahih Muslim siger:<\/p>\n

Dens udvendige [tilsyneladende] betydning er ikke tilsigtet, for det
\nmuslimske ortodoksis (Ahl al-Haqq) standpunkt er, at ingen muslim
\nbeg\u00e5r vantroskab igennem ulydighedshandlinger s\u00e5som mord, utugt, eller
\nat kalde ens broder en “vantro”, medmindre man [igennem dette, mener
\nat man] betragter religionen Islam [som han f\u00f8lger] for at v\u00e6re falsk
\n(Sharh Sahih Muslim (9.56), 2.49)<\/p>\n

Af den grund er Zajr eller “kraftigt at advare” betydningen ogs\u00e5,
\nhvorledes ibn Qudama Maqdisi forklarer formuleringen af haditherne,
\nder tilsyneladende viser at det at forlade b\u00f8nnen er vantroskab
\n(kufr), ved at fortolke dem p\u00e5 en m\u00e5de der stemmer overens med andet
\nbevismateriale, s\u00e5som den strengt autentificerede (sahih) hadith<\/p>\n

Enhver der bevidner, at der er ingen gud er udover Allah, alene uden
\nen partner, og at Muhammad er Hans tjener og sendebud, og at Jesus er
\nAllahs tjener, Hans budbringer, Hans Ord, som Han f\u00f8rte til Maria, og
\nen \u00e5nd fra Ham, og at paradis er sandt og helvede er sandt\u2014Allah vil
\nkomme ham i paradiset, uanset hans handlinger (Bukhari (9.10), 4.201:
\n3435).<\/p>\n

Som mange andre hadith, der foregiver det samme, viser denne at en
\nmuslim udelukkende beg\u00e5r kufr gennem decideret van-tro og ikke gennem
\nulydighedshandlinger, for ellers ville han ikke tr\u00e6de ind i paradiset
\n(selv hvis han ville blive straffet f\u00f8rst, som i andre hadith) p\u00e5
\ngrund af generelaliteten i [udsagnet] “uanset hans handlinger”. Ibn
\nQudama anf\u00f8rer dette og andre overvejelser, og giver sin kendelse, at
\nfors\u00f8mmelsen af b\u00f8nnen, sk\u00f8nt det er en forf\u00e6rdelig synd, ikke i sig
\nselv er vantroskab, (al-Mughni (9.36), 2.446-47) Som de tidligere
\neksempler fra Shafi’i og Hanafi retsskolerne ovenfor illustrer dette,
\nhvordan en h\u00f8jtst\u00e5ende l\u00e6rd indenfor skolen kan unders\u00f8ge hadith
\nbevismaterialet p\u00e5 ny og i lyset af det forsl\u00e5 en opgradering af sin
\nimams overleverede standpunkt.<\/p>\n

Udefra en fatwa eller et “formelt juridisk standpunkts” tilgang, skal
\ndet understreges at Hanbali skolens autoritative standpunkt er, at en
\nperson der fors\u00f8mmer b\u00f8nnen bedes om at angre og beordres til at bede:
\nhvis han ikke g\u00f8r det, henrettes han for vantroskab (da han anses for
\nat have n\u00e6gtet forpligtigelsen af b\u00f8nnen, hvilket er vantroskab), men
\nhvis han g\u00f8r det, l\u00f8slades han. En s\u00e5dan person m\u00e5 ikke betragtes som
\nen ikke-muslim (kafir) eller henrettes, indtil han er blevet bedt om
\nat angre og at udf\u00f8re b\u00f8nnen og har n\u00e6gtet (Bahuti: Kashshaf al-qina’
\n(9.8), 1.228-29)<\/p>\n

Maliki skolen<\/strong><\/p>\n

Det overleverde standpunkt i Maliki skolen, er at hvis en person
\nspiser eller drikker i en sindsfrav\u00e6rende tilstand under en faste
\nugyldigg\u00f8rer det fasten, , og han er forpligtet til at g\u00f8re den om,
\nhvis den var obligatorisk, s\u00e5 som en af Ramadanens dag (Risala Ibn Abi
\nZayd al-Qayrawani (9.64), 176). Alligevel citerer den Maliki l\u00e6rde Ibn
\nRushd i sin Bidaya al-mujtahid [Mujtahidens begyndelse] (al-Hidaya fi
\ntakhrij ahadith al-Bidaya (9.18), 5.188) den strengt autentificerede
\n(sahih) hadith af Abu Hurayra i Bukhari og Muslim, at Profeten (Allahs
\nfred og velsignelser v\u00e6re med ham) sagde,<\/p>\n

N\u00e5r en person glemmer, og spiser eller drikker, lad ham f\u00e6rdigg\u00f8re sin
\nfaste, for det er udelukkende Allah, der har bespist ham og givet ham
\nnoget at drikke (Bukhari (9.10), 3.40: 1933).<\/p>\n

Visse Maliki l\u00e6rde, der st\u00f8tter standpunktet, at indtagelse af f\u00f8de
\neller drikke i glemsomhed ugyldigg\u00f8rer fasten, har foresl\u00e5et at, hvad
\nder menes med hadithens ord “s\u00e5 lad ham f\u00e6rdigg\u00f8re sin faste” er den
\nleksikalske betydning af at faste, hvad der helt enkelt er “at afholde
\nsig fra at spise”\u2014hadithen indeb\u00e6rer, at en person der i en sinds
\nfrav\u00e6rende tilstand spiser (og if\u00f8lge deres standpunkt ugyldigg\u00f8rer
\nsin faste) skal afholde sig fra f\u00f8de resten af dagen, som det
\neksempelvis ogs\u00e5 er tilf\u00e6ldet med en kvinde, hvis menstruationsperiode
\noph\u00f8rer midt p\u00e5 en af Ramadanens dag: sk\u00f8nt fastedagen ikke regnes
\n[som gyldig] for hende, er hun forpligtiget til at afholde sig fra
\nf\u00f8de til solopnedgang p\u00e5 grund af dagens ukr\u00e6nkelighed. De siger, at
\ndenne sproglige betydning af “at faste” er hvad der menes med “s\u00e5 lad
\nham f\u00e6rdigg\u00f8re sin faste.” Denne fortolkning er en fejl, som Shaykh
\nNuh ‘Ali Salman skriver,<\/p>\n

eftersom de prim\u00e6re teksters ord indledningsvist forst\u00e5s i henhold til
\nderes shari’a betydning, hvor dette end er muligt, og kun n\u00e5r dette er
\numuligt fortolkes de i overensstemmelse med deres sproglige betydning.
\nHer skal det [“at faste”] forst\u00e5s i henhold til dets shari’a
\nbetydning, i og med at hadithen siger. “s\u00e5 lad ham f\u00e6rdigg\u00f8re sin
\nfaste”, hvilket er hans forudg\u00e5ende faste, som var en lovm\u00e6ssig faste
\n[p\u00e5 en af Ramadanens dage], og ikke en sproglig “faste” [blot ikke at
\nhave indtaget f\u00f8de] (Qada’ al-‘ibadat (9.65), 138)<\/p>\n

Den Maliki l\u00e6rde Abu Bakr ibn al-‘Arabi er uenig og forklarer, hvorfor
\nhan er af den opfattelse at ordene “s\u00e5 lad ham f\u00e6rdigg\u00f8re sin faste”
\nikke b\u00f8r tages bogstaveligt:<\/p>\n

“At faste” er udelukkende at afholde sig fra at spise, og kan ikke
\nv\u00e6re samtidig forekommende med at spise, for de to er mods\u00e6tninger, og
\nen person kan ikke foretage, hvad han er forpligtiget til eller at
\ng\u00f8re det op, n\u00e5r dets uadskillelige element og realitet ikke forbliver
\neller eksisterer. Overvej hvad der ugyldigg\u00f8rer afvaskning (wudu),
\nhvilket er den n\u00f8dvendige betingelse for b\u00f8nnen; nemlig, de ting der
\noph\u00e6ver afvaskning (hadath) [fx at benytte badev\u00e6relset]. N\u00e5r en af
\ndem forekommer, fors\u00e6tligt eller ej, ugyldigg\u00f8rer det rensningen
\n(‘Ariba al-ahwazi (9.80), 3.247)<\/p>\n

Hvad ang\u00e5r overst\u00e5ende hadith, der lader til at vise, at fasten
\noph\u00e6ves gennem ufors\u00e6tlig f\u00f8deindtagelse, n\u00e6vner Ibn al-‘Arabi Maliki
\nstandpunktet at if\u00f8lge Maliks metodel\u00e6re, hvis hadithen af en enkelt beretter
\nstrider imod et grundlagt princip [netop at manglen p\u00e5 en rukn eller
\n“obligatorisk integral” (i det her tilf\u00e6lde, afholdelse fra f\u00f8de)
\nugyldigg\u00f8rer handlingen (en gyldig faste)], kan der ikke efterf\u00f8lgende
\nhandles i overensstemmelse med hadithen (‘Arida al-ahwazi (9.80),
\n3.248).<\/p>\n

Alligevel udfordrer hadith specialisten Ahmad al-Ghumari, (der ogs\u00e5 er
\nMaliki), i sin kommentar af Ibn Rushds Bidaya al-mujtahid Maliki
\nstandpunktet, at en faste ugyldigg\u00f8res gennem indtagelse af f\u00f8de eller
\ndrikke i en sinds frav\u00e6rende tilstand, ved at fremf\u00f8re varianter af
\nden overst\u00e5ende Bukhari hadith, s\u00e5som den der er relateret i
\nDaraqutnis sunan:<\/p>\n

N\u00e5r en person der faster spiser eller drikker ufors\u00e6tligt, er det
\nudelukkende underhold (rizq), som Allah har sendt til ham, og han er
\nikke forpligtiget til at g\u00f8re den om (Daraqutni (9.12), 2.178: 27),<\/p>\n

\u2014hvilket er en strengt autentificeret (sahih) hadith, der beviser at
\nden lovm\u00e6ssige faste handling, er betydningen [der tilsigtes] i den
\noverst\u00e5ende hadith, og at indtagelse af f\u00f8de eller drikke i en sinds
\nfrav\u00e6rende tilstand ikke ugyldigg\u00f8rer denne faste (al-Hifaya fi
\ntakhrij ahadth al-Bidaya (9.18), 5.188) Man kunne indvende, at disse
\nhadith kunne blive forst\u00e5et som henvisning til frivillige faster og
\nikke obligatoriske faster. Og dette er faktisk Maliki madhhabens
\nstandpunkt: at kun obligatoriske fastedage, som i sinds frav\u00e6rende
\ntilstande er ugyldiggjorte kr\u00e6ves at blive gjort om, ikke de
\nfrivillige (Risala Ibn Abi Zayd al-Qayrawani (9.64), 176). Men Ghumari
\nfremf\u00f8rer en anden strengt autentificeret (sahih) version af hadithen:<\/p>\n

Enhver som i en sinds frav\u00e6rende tilstand bryder sin faste i Ramadan
\nm\u00e5neden, er ikke forpligtiget til at g\u00f8re den om eller at sone for den
\n(Daraqutni (9.12), 2.178: 28).<\/p>\n

som han fremf\u00f8rer “ogs\u00e5 er blevet berettet af Hakim [al-Mustadrak
\n(9.19), 1.430] og Bayhaqi [Bayhaqi (9.9), 4.229]: Hakim siger, ‘Den er
\nstrengt autentificeret (sahih) i henhold til Muslims standarter, til
\ntrods for at hverken [Bukhari eller Muslim] beretter den med denne
\nformulering’; og Bayhaqi siger, ‘Udelukkende [Muhammad ibn ‘Abdullah]
\nal-Ansari berettede den fra Muhammad ibn ‘Amr [ibn ‘Alqama], sk\u00f8nt
\nalle dens berettere er p\u00e5lidelige'” (al-Hidaya fi takfrij ahadith
\nalBidaya (9.18), 5.189).<\/p>\n

Disse hadith viser Ghumari at, det for det f\u00f8rste, til trods for at
\ndet intuitivt m\u00e5tte v\u00e6re muligt, i Abu Bakr ibn al-‘Arabis ord, at
\n“faste udelukkende er afholdelse fra at indtagelse af f\u00f8de, og ikke
\nkan v\u00e6re samtidig forekommende med indtagelse af f\u00f8de,” har Profeten
\n(Allahs fred og velsignelser v\u00e6re med ham) meddelt os, at indtagelse
\naf f\u00f8de eller drikke i en sinds frav\u00e6rende tilstand er en undtagelse,
\nved at sige i Bukhari hadithen, at “n\u00e5r nogen glemmer og spiser eller
\ndrikker, s\u00e5 lad ham f\u00e6rdigg\u00f8re sin faste”. Ordet faste kan p\u00e5 den ene
\nside ikke fortolkes i henhold til en udelukkende spoglig betydning,
\nfordi Baraqutni hadithens ord, “og han er ikke forpligtiget til at
\ng\u00f8re den om”, kun er g\u00e6ldende for den juridiske faste handling: og kan
\np\u00e5 den anden side ikke referere til kun frivillige faster, for disse
\nforekommer ikke “i Ramadan m\u00e5neden”. For det andet er det ikke et
\ntilf\u00e6lde af en hadith fra en enkel beretter, der strider imod skolens
\nmodtagede overleverede standpunkt, men snarere flere versioner med
\nflere forskellige overleveringskanaler.<\/p>\n

Dette leder Ghumari til at sige, i hans hadith kommentar af Risala af
\nIbn Abi Zayd al-Qayrawani, hvor forfatteren skriver “og hvis man
\nbryder sin frivillige faste i en sinds frav\u00e6rende tilstand, er man
\nikke forpligtiget til at g\u00f8re den op\u2014 i mods\u00e6tning til den
\nobligatorisk [faste]”:<\/p>\n

Denne skelnen [imellem obligatorisk og ikke obligatorisk] mangler
\nethvert acceptabelt bevis, ej heller er der bevis for det i Qur’anen
\neller hadith overhovedet. Snarere strider det imod det eksplicitte
\nindhold af de prim\u00e6re tekster, og Allah ved bedst, hvilket
\nbevismateriale Malik benyttede sig af deri (Masalik al-dalala (9.17),
\n109-10)<\/p>\n

En ting er sikkert, Imam Malik overgik nulevende l\u00e6rde i videnen om
\nQur’anen og sunnaen, ikke mindst p\u00e5 grund af hans n\u00e6rhed til Profetens
\n(Allahs fred og velsignelser v\u00e6re med ham) tid og hans personlige
\niagttagelse af de tidligste muslimers ‘amal’ eller “ufravigelige sunna
\npraksis”\u2014i mods\u00e6tning til hadithernes udelukkende mundtlige
\nberetningsk\u00e6der, der benyttes af dem efter ham. Men under alle
\nomst\u00e6ndigheder er det tydeligt, at Ghumaris diskussion ikke er en
\n“blind tilslutning” af Maliki madhhaben, men et eksempel fra
\nmadhhabens egen literatur, der viser hvordan skolens bevis grundigt er
\nblevet unders\u00f8gt og evalueret af senere Maliki l\u00e6rde.<\/p>\n

Opsummering<\/strong><\/p>\n

Visse personers p\u00e5stand i vor tid, at “enhver der f\u00f8lger de fire
\nskoler, f\u00f8lger dem blindt, da Imamerne ikke havde alle haditherne vi
\nhar nu om dage eller ikke inkorporerede dem i deres retsskoler” viser
\net behov for uddannelse. Den [p\u00e5standen] kunne udelukkende frems\u00e6ttes
\naf en person der ikke er bekendt med, hvad retsskolerne er og, hvordan
\nde fungerer, for fiqhen der er legemliggjort i en madhhab
\nrepr\u00e6senterer ikke kun grundl\u00e6ggerens indsats, som blindt f\u00f8lges, men
\nutallige imponerende l\u00e6rdes, hvis kritik og opgradering af deres
\nImamers arv vi har set eksempler p\u00e5 i hver skole. Det sidste eksempel
\nvi s\u00e5 fra Maliki skolen, ligesom de tidligere fra Shafi’i, Hanafi og
\nHanbali skolerne vi s\u00e5, er blot en lille detalje fra hele dette
\narbejdes vidtstrakte vidtstrakte omfang. Selvom antallet af eksempler,
\nder er anf\u00f8rt overfor, p\u00e5 ingen m\u00e5de er fyldestg\u00f8rende n\u00e5r man tager
\ndette foretagendes omfang i betragtning, b\u00f8r de f\u00e5 eksempler vi har
\nn\u00e6vnt kunne give en ide om, hvor form\u00f8rket det er at bruge udtrykket
\n“blindt at f\u00f8lge madhhahib”, til at beskrive, hvad retsskolerne
\nforetager sig.<\/p>\n

Muslimer har igennem tiderne fulgt de fire retsskoler, ikke kun p\u00e5
\ngrund af fuldst\u00e6ndigheden af deres deduktive metodel\u00e6re og deres
\nbeherskelse af Qur’an og hadith, de prim\u00e6re kilder, men ogs\u00e5 fordi det
\ner tydeligt, at en stor kollektivitet af l\u00e6rde i historiske r\u00e6kkef\u00f8lge
\nmere sandsynligt sigter fejl fra og retter fejl, end eksempelvis
\nshaykhen fra ens nabolag, og ens bys ‘alim, og muftien fra ens region,
\neller den hadith l\u00e6rde, som ens ligem\u00e6nd p\u00e5 nuv\u00e6rende tidspunkt er
\nallermest imponeret over.<\/p>\n

Dette er specielt sandt i betragtning af arbejdsfordelingen iblandt
\nl\u00e6rde, der bidrog til madhhaberne, og som var specialister i Qur’anisk
\neksegese (tafsir), hadith, fiqh, det metodologiske grundlag for
\njurisprudens (usul al-fiqh) og andre felter. Mens en skoles Imam skal
\nkende alle disse videnskaber for at v\u00e6re kvalificeret som en mujtahid
\nmutlaq eller “ubetinget mujtahid”, i stand til at afsige dom over
\nethvert emne indenfor retsl\u00e6re, kan specialisterne i bestemte
\nvidenskaber godt bidrage fra deres egne studiefelter. Derfor er det
\nikke s\u00e5 overraskende, at de fleste af Islams st\u00f8rste autoriteter
\nindenfor hadith, hufffadh, dem med over 100,000 hadith i hukommelsen,
\nopfattede sig selv som tilh\u00e6ngere af en af de fire skoler.<\/p>\n

Imam Bukhari l\u00e6rte sin jurisprudens (tafaqqaha) gennem Imam Shafi’is
\ndiscipel, ‘Abdullah ibn Zubayr al-Humaydi, og studerede med Shafi’is
\ndiscipel Za’farani, Abu Thawr og Karabisi, hvilket er grunden til at
\nImam Taj al-Din al-Subki kategoriserede ham med de andre Shafi’i l\u00e6rde
\ni sin Tabaqat al-Shafi’iyya al-kubra [St\u00f8rre Kompendium over
\nGenerationer af Shafi’i L\u00e6rde] ((9.73), 2.214) Hans vurdering af at
\nBukhari var Shafi’i, skyldes de mange kapitel overskrifter i Sahih
\nal-Bukhari, der indikerede Bukharis fiqh standpunkter og overvejende
\nvar i overensstemmelse med Shafi’i skolens standpunkter. Men dette
\nforbliver en udledning, for vi har ikke en tidlig kilde, der omtaler
\nBukharis madhhab (eller der tv\u00e6rtimod beskriver ham som selv v\u00e6rende
\nen mujtahid), muligvis fordi tidlige biografer f\u00f8lte, at hans fiqh var
\nperifer\u00e6r i forhold til hans centrale betydning som en hadith Imam.
\nImamerne Muslim, Tirmidhi og Abu Dawud “tilbad alle i overensstemmelse
\nmed Shafi’i skolen” (al-Taj al-jami’ li al-usul (9.58), 1.16) if\u00f8lge
\nMansur ‘Ali Nasif, en egyptisk hadith l\u00e6rd af det tyvende \u00e5rhundrede.
\nTilsvarende gjorde Imamerne Nasa’i (Tabaqat al-Shafi’iyya (9.73),
\n3.14), Bayhaqi (ibid. 4.8) Hakim (ibid., 4.155), Abu Nu’aym (ibid.,
\n4.18), Ibn Hibban (ibid., 3.131), Daraqutni (ibid., 3.462), Baghawi
\n(ibid., 7.75), Ibn Khuzayma (ibid., 3.109), Suyuti (al-Hawi li
\nal-fatawi (9.74), 1.5), Dhahabi (Tabaqat al-Shafi’iyya (9.73), 9.100),
\nIbn Kathir (Tafsir al-Qur’an al-‘Adhim (9.29), 1.2), Nur al-Din
\nal-Haythami (Majma’ al-zawa’id (9.23), 1.2) Mundhiri (Tabaqat
\nal-Shafi’iyya (9.73), 8.259), Ibn Salah (al-Taqyid wa al-idah (9.39),
\n17), Zayn al-Din al-‘Iraqi (ibid., 20), Wali al-Din al-‘Iraqi (Tabaqat
\nal-Shafi’iyya (9.34), 4.80), Ibn al-Athir (al_Nihaya (9.25), 1.9) Ibn
\nHajar al-‘Asqalani (Taghliq al-ra’liq (9.3), 1.109), Taqi al-Din
\n(father of Taj al-Din) al-Subki (Tabaqat al-Shafi’iyya (9.73),
\n10.141), Jamal al-Din al-Mizzi (Tahdhib al-kamal (9.52), 1.21), og
\nandre. Hver af disse var en hafidh af over 100.000 hadith, i b\u00e5de
\ntekster og overleveringsk\u00e6der.<\/p>\n

Malik og Ahmad ibn Hanbal var selvf\u00f8lgelig ikke kun hadith imamer, men
\nmujtahider der grundlagde madhhaberne, der b\u00e6rer deres navne.
\nHanafi skolen talte iblandt dens tilh\u00e6ngere s\u00e5danne hadith Imamer som
\n‘Ali al-Qari (al-A’lam (9.83), 5.12), Badr al-Din al-‘Ayni (‘Umda
\nal-qari (9.4), 1.30), Abu Ja’far al-Tahawi (Mukhrasar al-Tahawi
\n(9.77), 3), og Jamal al-Din al-Zayla’i, Ibn Hajar al-‘Asqalanis
\nafrikanske shaykh, der endda opfattedes af nogen som v\u00e6rende mere
\nkyndig end sin elev (Nasb al-raya (9.82), 1.5). Maliki skolen havde
\nIbn ‘Abd al-Barr (al-A’lam (9.83), 8.240), og Qadi Iyad (al-Shafi
\n(9.40), 1.21), mens Hanbali skolen havde Imam ‘Abd al-Rahman ibn
\nal-Jawzi (Daf’ shubah al-tashbih (9.28), 24-26) og Ibn Rajab (Sharh
\n‘Ilal al-Tirmidhi (9.37), 1.7). Det er tydeligt at man ville v\u00e6re
\nn\u00f8dsaget til at “st\u00e5 meget tidligt op om morgenen”, for at finde en
\nhadith, som disse Imamer ikke kendte.<\/p>\n

Bortset fra hadith, har antallet af madhhabernes l\u00e6rde og deres
\nspecialisering i andre felter ligeledes resulteret i et legeme af
\njuridisk arbejde, der i sit bevismateriale, omfang og detaljer kr\u00e6ver
\nmere end en overfladisk aff\u00e6rdigelse med sloganer om “blindt at f\u00f8lge
\nmadhhahib”.<\/p>\n

Slutteligt, hvis uddannelsesm\u00e6ssige n\u00f8dvendigheder s\u00e5som at fremstille
\nl\u00e6rde specialiserede nok til at kunne l\u00e6re og undervise en bestemt
\nmadhhab, historisk set har resulteret i muslimers geografiske
\ntilknytninger til den ene eller anden af skolerne, eksempelvis Maliki
\nskolen i Nord\u2013 og Vestafrika, eller Hanafi skolen i Pakistan og
\nIndien\u2014er deres tilslutning til deres forf\u00e6dres skoler ikke en blind
\ntradition, men snarere en tradition af at f\u00f8lge solid videnskabelig
\npraksis [retsl\u00e6re]. Og dette er noget [der er] prisv\u00e6rdigt indenfor
\nden Islamiske etik og ikke daddelv\u00e6rdigt.<\/p>\n

Fodnoter:<\/strong><\/p>\n

[i] Nuh Ha Mim Keller, al-Maqasid: Nawawi’s Manual of Islam, Appendix
\n8.1 (Maryland: Amana, 2002).
\n[ii] Introduktionen til al-Maqasid, Imam Nawawis vaerk oversat af
\nShaykh Nuh Ha Mim Keller som artiklen er taget fra.
\n[iii] Shaykh Nuh Ha Mim Keller, overs\u00e6tteren af Al-Maqasid.
\n[iv] Artiklen er oprindeligt skrevet p\u00e5 engelsk.
\n[v] Nuh Ha Mim Keller, al-Maqasid: Nawawi’s Manual of Islam, Appendix
\n8.2 (Maryland: Amana, 2002).<\/p>\n

Shaykh Nuh Ha Mim Keller \u00a9 2002<\/p>\n

[Dansk overs\u00e6ttelse \u00a9 Omar Sayyid Shah 2007]<\/p>\n

Kilde: al-miftah.blogspot.com<\/a> – bragt her med overs\u00e6tterens tilladelse.\t\t<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Hvorfor muslimer f\u00f8lger retsskoler (madhahib)[i] Af Shaykh Nuh Ha Mim Keller 8.1.a (n): Introduktionen til det nuv\u00e6rende v\u00e6rk[ii] havde til hensigt at skabe klarhed over, hvad fiqh eller “islamisk retsl\u00e6re” er, og til hvilken nytte en lille h\u00e5ndbog som den foreliggende kan v\u00e6re for den der m\u00e5tte l\u00e6se den. Det nedenst\u00e5ende afsnit uddyber dette, da …<\/p>\n

Hvorfor muslimer f\u00f8lger retsskoler (madh\u0101hib)<\/span> L\u00e6s mere »<\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":2094,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"site-sidebar-layout":"default","site-content-layout":"default","ast-global-header-display":"","ast-main-header-display":"","ast-hfb-above-header-display":"","ast-hfb-below-header-display":"","ast-hfb-mobile-header-display":"","site-post-title":"","ast-breadcrumbs-content":"","ast-featured-img":"","footer-sml-layout":"","theme-transparent-header-meta":"","adv-header-id-meta":"","stick-header-meta":"","header-above-stick-meta":"","header-main-stick-meta":"","header-below-stick-meta":"","_jetpack_memberships_contains_paid_content":false,"footnotes":""},"categories":[4],"tags":[150,158,193,214],"jetpack_sharing_enabled":true,"jetpack_featured_media_url":"","_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.muwatta.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/913"}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.muwatta.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.muwatta.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.muwatta.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.muwatta.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=913"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/www.muwatta.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/913\/revisions"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.muwatta.com\/da\/wp-json\/"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.muwatta.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=913"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.muwatta.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=913"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.muwatta.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=913"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}