{"id":2462,"date":"2009-08-14T10:47:03","date_gmt":"2009-08-14T08:47:03","guid":{"rendered":"https:\/\/www.malikiyya.dk\/hvorfor-boer-man-foelge-en-madhhab\/"},"modified":"2009-08-14T10:47:03","modified_gmt":"2009-08-14T08:47:03","slug":"hvorfor-boer-man-foelge-en-madhhab","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.muwatta.com\/da\/hvorfor-boer-man-foelge-en-madhhab\/","title":{"rendered":"Hvorfor b\u00f8r man f\u00f8lge en retsskole (madhhab)?"},"content":{"rendered":"

\t\t\t\tAf Said Bak<\/strong><\/p>\n

Som muslim bliver man ofte konfronteret med tre forskellige (og indbyrdes modstridende) holdninger til det at f\u00f8lge en madhhab (islamisk retsskole):<\/p>\n

<\/p>\n

    \n
  1. At det er n\u00f8dvendigt, eller obligatorisk, at f\u00f8lge en af de fire sunni-retsskoler.<\/li>\n
  2. At det er i orden at f\u00f8lge en retsskole, men kun s\u00e5 l\u00e6nge skolens holdning i et givent emne ikke modstrider det st\u00e6rkeste bevis<\/em>.<\/li>\n
  3. At det er en bid\u02bbah (forbudt nyskabelse\/innovation) at f\u00f8lge en madhhab (retsskole) og derfor \u1e25ar\u0101m (forbudt).<\/ol>\n<\/li>\n

    <\/strong><\/p>\n

    Misforst\u00e5elsen om at taql\u012bd er en bid’ah<\/strong><\/p>\n

    Med hensyn til holdningen om at det at f\u00f8lge en madhhab er en bid\u02bbah (“nyskabelse”), s\u00e5 bunder det i en misforst\u00e5else, som er udbredt i visse kredse. Denne misforst\u00e5else udspringer fra en god intention, nemlig intentionen om at “rense islam” fra bid\u02bbah og vende tilbage til den rene og oprindelige islam-forst\u00e5else. Intentionen er nobel i sig selv, men den kan udm\u00f8nte sig i fejlagtige forst\u00e5elser, vedr\u00f8rende fx det at f\u00f8lge en madhhab, hvis forst\u00e5elsen af hvad en forbudt bid’ah er, ikke er p\u00e5 plads.<\/p>\n

    Kort beskrevet er en forbudt bid\u02bbah en handling, hvis gyldighed ikke anerkendes af den Hellige Lov (sharia), som udf\u00f8res i den tro at man vil f\u00e5 bel\u00f8nning for den. Der er masser af eksempler p\u00e5 bid’ah i islam, som ikke falder i denne kategori. For eksempel eksisterede st\u00f8rstedelen af den islamiske terminologi, som i dag bruges, n\u00e5r man taler om de forskellige islamiske videnskaber og deres grene, slet ikke p\u00e5 Profetens \ufdfa eller \u1e62a\u1e25\u0101bahs (m\u00e5 All\u0101h v\u00e6re tilfreds med dem) tid. Ord og begreber som “\u02bbaq\u012bdah”, “u\u1e63\u016bl al-fiqh” er noget som senere tiders l\u00e6rde tog i brug, for at klassificere emner og g\u00f8re det lettere for de l\u00e6rde inden for de forskellige videnskaber.<\/p>\n

    Som muslim er man forpligtet til at f\u00f8lge den Hellige Lov (sharia), som blev \u00e5benbaret til Profeten Mu\u1e25ammad \ufdfa. Som almindelig muslim kan man ikke selv g\u00e5 til lovgivningskilderne og p\u00e5 m\u00e5 og f\u00e5 selv “udlede” regler og love, da det kr\u00e6ver at man har ekspertviden og -forst\u00e5elsen inden for omr\u00e5der som det arabiske sprog, Koranen og dens videnskaber, hadith-videnskaben og hadith-samlingerne osv. En retsl\u00e6rd, med denne ekspertviden og evne til at udlede love og regler, fra de islamiske lovgivningskilder, kaldes en mujtahid. Alts\u00e5 er man som muslim forpligtet til enten at v\u00e6re en mujtahid selv, eller f\u00f8lge en mujtahids ijtih\u0101d (udledelse af love og regler), for at f\u00f8lge sharia, da der efter Profetens d\u00f8d \ufdfa ikke l\u00e6ngere er nogen direkte \u00e5benbaring af regler og love. Denne form for “f\u00f8lgen” af en gyldig og kyndig retsl\u00e6rd (mujtahid) kaldes “taql\u012bd” og en der g\u00f8r taql\u012bd kaldes en “muqallid”.<\/p>\n

    Efter Profetens d\u00f8d \ufdfa var der blandt hans Ledsagere (\u1e62a\u1e25\u0101bah – m\u00e5 All\u0101h v\u00e6re tilfreds med dem) en forholdsm\u00e6ssig lille gruppe af personer, som de andre gik til for at f\u00e5 svar, vedr\u00f8rende love og regler. Disse specielle personer blandt \u1e62a\u1e25\u0101bah var mujtahid\u016bn (pl. af mujtahid). Med det i mente, er det umuligt at argumentere for, at det er en forbudt nyskabelse at g\u00f8re taql\u012bd til en mujtahid. Tv\u00e6rtimod er det obligatorisk at g\u00f8re taql\u012bd til en mujtahid, hvis man ikke selv har evnerne til ijtih\u0101d, som beskrevet ovenfor.<\/p>\n

    De fire retsskoler (madh\u0101hib)<\/strong><\/p>\n

    De store retsl\u00e6rde blandt \u1e62a\u1e25\u0101bah (m\u00e5 All\u0101h v\u00e6re tilfreds med dem) havde elever blandt den efterf\u00f8lgende generation (T\u0101bi\u02bb\u016bn) og disse havde elever blandt den n\u00e6ste generation (Atb\u0101’ al-T\u0101bi\u02bb\u012bn) og s\u00e5 fremdeles. I disse efterf\u00f8lgende generationer finder vi Im\u0101m Ab\u016b \u1e24an\u012bfah, Im\u0101m M\u0101lik, Imam al-Sh\u0101fi\u02bb\u012b og Im\u0101m A\u1e25mad ibn \u1e24anbal (m\u00e5 All\u0101hs barmhjertighed v\u00e6re med dem). Disse fire, ogs\u00e5 kaldet mujtahid-im\u0101merne, lagde navn til de retsskoler (madh\u0101hib), som dannedes p\u00e5 basis af deres og deres elevers og efterf\u00f8lgende retsl\u00e6rdes ijtih\u0101d. S\u00e5 f\u00f8lger man Im\u0101m Ab\u016b \u1e24an\u012bfahs retsskole f\u00f8lger man ikke blot hans<\/em> ijtih\u0101d, men ogs\u00e5 den ijtih\u0101d, som hans elever Im\u0101m Ab\u016b Y\u016bsuf og Im\u0101m Mu\u1e25ammad al-Shayb\u0101n\u012b og senere retsl\u00e6rde har udledt. Udover at disse mange l\u00e6rde har v\u00e6ret v\u00e6ret kyndige, s\u00e5 har de alle en silsilah (k\u00e6de) fra l\u00e6rd til l\u00e6rd hele vejen tilbage til Sa\u1e25\u0101bah og fra dem til Profeten \ufdfa. Det samme g\u00f8r sig g\u00e6ldende for de andre retsskoler. M\u00e5let er i sig selv ikke at f\u00f8lge en madhhab, men at f\u00f8lge sharia. Det, at man f\u00f8lger en madhhab (og dermed gyldig ijtih\u0101d), er midlet, hvormed man sikrer sig, at det man f\u00f8lger er fra sharia og ikke ens lyster eller fejlagtige fortolkninger.<\/p>\n

    I de f\u00f8rste \u00e5rhundreder i den islamiske tidsregning, var der mange retsskoler – flere end de fire vi har i dag – men \u00e9n efter \u00e9n udd\u00f8de de andre retsskoler, s\u00e5 der i dag er de fire sunni-madh\u0101hib tilbage, nemlig:<\/p>\n