{"id":1169,"date":"2011-11-16T17:08:38","date_gmt":"2011-11-16T15:08:38","guid":{"rendered":"https:\/\/www.malikiyya.dk\/den-lange-vej-hjem\/"},"modified":"2011-11-16T17:08:38","modified_gmt":"2011-11-16T15:08:38","slug":"den-lange-vej-hjem","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.muwatta.com\/da\/den-lange-vej-hjem\/","title":{"rendered":"Den lange vej hjem"},"content":{"rendered":"

\t\t\t\tAf Imam Abdul Wahid Pedersen<\/strong><\/p>\n

Det var en flot m\u00e5neklar nat. Jeg var tr\u00e6t i kroppen, men f\u00f8lte mig forunderligt frisk indvendigt, som jeg sad p\u00e5 bjergsiden og s\u00e5 ud over Humpi-dalen i det centrale Indien. Vi sad omkring 12-15 mennesker der midt i natten, midt p\u00e5 en \u00f8de bjergside og lyttede til den monotone men rytmiske messen oppe fra toppen af bjerget.<\/p>\n

Vi boede alle for en tid i de forladte tempelruiner i omr\u00e5det omkring Humpi, som er en gammel religi\u00f8s by i Indien. Der var s\u00e5 mange tempelruiner, s\u00e5 vi n\u00e6sten alle havde hver sin ruin som midlertidig bolig. Om eftermiddagen havde vi bestemt os for, at vi i l\u00f8bet af natten og de tidlige morgentimer ville g\u00e5 op til det tempel p\u00e5 toppen af bjerget p\u00e5 den anden side af floden, hvorfra vi dag efter dag h\u00f8rte en konstant messen ud over hele dalen, og her sad vi s\u00e5 og var undervejs.<\/p>\n

Der var kun en m\u00e5de at krydse floden p\u00e5, idet der ikke var nogen egentlig f\u00e6rge. Den eneste m\u00e5de, og den, som de lokale beboere i omr\u00e5det benyttede, var, at lade sig fragte over i en k\u00e6mpestor gryde med en diameter p\u00e5 m\u00e5ske ca. 120 cm. Der kunne sidde 3-4 personer i den sammen med “grydeskipperen”, og s\u00e5 gik det ellers over den ganske friske flod, snurrende og drivende med str\u00f8mmen ned ad floden, medens skipper gjorde sit bedste for at holde gryden stabil og retningen s\u00e5 nogenlunde lige over floden. N\u00e5r han landede mange meter nede ad den anden side p\u00e5 floden, tog han sin gryde p\u00e5 nakken og gik op ad floden igen, for at krydse over atter en gang. Vi blev fragtet over i sm\u00e5 hold, og havde nu g\u00e5et et par timer op ad bjergsiden, da vi satte os ned for at hvile lidt med en fabelagtig udsigt i den m\u00e5nelyse nat ud over dalen, som l\u00e5 udstrakt for vore f\u00f8dder.<\/p>\n

Ved siden af os gurglede et lille vandl\u00f8b sine stille triller ud i natten. Jeg sad og lyttede til den smukke messen, som den fra bjergtoppen skyllede ud over bjerget. Man havde ganske snedigt neds\u00e6nket en h\u00f8jttaler fra templet mellem to store bjergflader, som stod vinkelret ind p\u00e5 hinanden, s\u00e5 disse dannede en slags gigantisk naturlig forst\u00e6rker for h\u00f8jttalersignalet. Dette gjorde , at det kunne h\u00f8res milevidt omkring. Det var givetvis en slags lovprisning af en eller anden hindu “gud”, der l\u00f8d gennem denne stenforst\u00e6rker. Jeg var p\u00e5 det tidspunkt selv praktiserende hindu, og fors\u00f8gte efter bedste evne at s\u00e6tte mig ind i denne religion.<\/p>\n

P\u00e5 et tidspunkt f\u00f8lte jeg, at jeg forstod, hvad der blev messet. Jeg skal ikke her fors\u00f8ge at s\u00e6tte ord p\u00e5 det, men det, jeg oplevede, var, at der blev messet noget omkring den totale kosmiske sammenh\u00e6ng mellem menneske og alt, som omgiver os. Jeg syntes selv det var storsl\u00e5et, og jeg var ganske opslugt af denne f\u00f8lelse. Pludselig var der ikke rigtig nogen gr\u00e6nse mellem mig selv og bjerget. Bjerget var en del af mig, og jeg var en del af det. Vi var dele af det samme. Gjort af samme stof. Jeg var ogs\u00e5 en del af den udsigt, der var foran mig, og den var en del af mig. Jeg ved ikke, hvor l\u00e6nge jeg sad i denne fornemmelse. Jeg ved heller ikke, hvordan mine f\u00e6ller p\u00e5 bjerget denne nat oplevede de samme minutter eller timer.<\/p>\n

P\u00e5 et tidspunkt blev jeg t\u00f8rstig, og gik hen til vandl\u00f8bet for at drikke. Der var kun en m\u00e5de, hvorp\u00e5 jeg kunne f\u00e5 vand, nemlig ved at l\u00e6gge mig udstrakt ned p\u00e5 maven, r\u00e6kke h\u00e5nden ned til vandet og fiske det op, hvilket jeg derfor gjorde. Og lige idet jeg lagde mig p\u00e5 maven, ganske opslugt af denne fornemmelse, af at alt i bund og grund h\u00f8rte sammen, vidste jeg med hver eneste celle i min krop, at hele verden bliver styret af den ene og samme kraft, og at jeg l\u00e5 der p\u00e5 maven for min Gud. Det var ikke en intellektuel eller rationel konstatering. Det var mere en helt overv\u00e6ldende fornemmelse, som kom dybt inde fra. Jeg var overhovedet ikke i tvivl om, at jeg l\u00e5 der udstrakt for Skaberen.<\/p>\n

Vi gik resten af vejen op ad bjerget i daggryet, bes\u00f8gte templet i to dage og jeg forblev hindu i yderligere adskillige m\u00e5neder efter denne oplevelse. F\u00f8rst langt senere, n\u00e5r jeg t\u00e6nkte tilbage p\u00e5 denne nat p\u00e5 bjerget, huskede jeg, at den fornemmelse, som jeg der oplevede, egentlig var min f\u00f8rste helt klare og utvetydige erkendelse, af at der er kun \u00e9n Gud at tilbede, og at vi alle m\u00e5 kaste os i st\u00f8vet for Ham.<\/p>\n

Som opdraget i et nogenlunde almindeligt dansk hjem, havde jeg ikke noget egentligt forhold til Gud, da jeg var barn. I min tidlige ungdom for\u00e6rede min mor mig en bog med kinesisk filosofi, Jordisk Lykke af Lin Yutang, som fik mig til at begynde at t\u00e6nke i eksistentielle baner. Jeg blev konfirmeret lige som mine j\u00e6vnaldrende, men begyndte i samme proces for alvor at t\u00e6nke over, om jeg egentlig h\u00f8rte til i den danske folkekirke, eller om det blot var noget jeg kulturelt var pr\u00e6get til at f\u00f8le. Som 16-\u00e5rig meldte jeg mig ud af samme, for ikke at st\u00e5 der under falske foruds\u00e6tninger. Jeg ville nu til at finde ud af, hvor jeg rent faktisk h\u00f8rte til, og det f\u00f8lte jeg, at jeg bedst kunne g\u00f8re fra et fritstillet stade. S\u00e5 det var ikke i protest, jeg meldte mig ud, men simpelthen for ikke at st\u00e5 som hykler, indtil mit valg var truffet.<\/p>\n

Jeg blev temmelig hurtigt klar over, at det for mig s\u00e5 ud til at v\u00e6re ganske klart og h\u00e6vet over enhver tvivl, at der findes en styrende kraft. Dette var tydeligst afspejlet i atomernes ensartethed. Lige fra de mest simple atomer til de mest komplekse, er de opbygget over samme basismodel. Det var umuligt for mig at tro p\u00e5, at dette skyldtes tilf\u00e6ldigheder. Alt stof var tydeligvis p\u00e5 en eller anden m\u00e5de besl\u00e6gtet – lavet af de samme “byggesten”. Og n\u00e5r atomets opbygning s\u00e5 ovenik\u00f8bet kunne ses i det makrokosmiske perspektiv i solsystemet, galakserne og megagalaxerne, var det desto tydeligere, at der var et herskende princip. P\u00e5 det tidspunkt turde jeg ikke at give denne “kraft” noget navn, og n\u00f8jedes blot med at t\u00e6nke p\u00e5 den som en kraft.<\/p>\n

\"Billede:<\/a>
\nAlle atomer er opbygget over samme grundmodel<\/em><\/p>\n

Fra jeg var 21 til jeg var 25 brugte jeg det meste af min tid p\u00e5 at flakke rundt i Afrika og \u00d8sten, hvor jeg f\u00f8rst og fremmest var ude for at pr\u00f8ve kr\u00e6fter med den store verden. Vi var to unge mennesker, der rejste ud fra Danmark med vore musikinstrumenter i h\u00e5nden og en god portion oplevelsestrang i vore brusende hjerter. Vi havde l\u00e6rt hinanden at kende p\u00e5 \u00c5rhus Universitet, hvor vi begge studerede etnografi, men da samme institution i de \u00e5r var meget st\u00e6rkt pr\u00e6get af marxisme, var det mest denne teori, vi blev bel\u00e6rt om i det f\u00f8rste \u00e5r p\u00e5 etnografisk institut. Derfor besluttede vi os for at studere i marken, og rejste ud. Vi havde vore instrumenter med, fordi vi regnede med, at vi en gang imellem kunne tjene lidt til dagen og vejen ved at spille musik.<\/p>\n

Vi boede blandt folk af mange forskellige nationer og livsopfattelser og vi h\u00f8stede mange erfaringer ved konstant at st\u00e5 i nye udfordringer. Efterh\u00e5nden som m\u00e5nederne gik, begyndte jeg at rejse indad s\u00e5vel som udad, og jeg oplevede, at mange af de mennesker jeg m\u00f8dte undervejs, kunne tilf\u00f8re mig nye aspekter i min egen tilv\u00e6relse. Jeg oplevede f.eks., at selv meget fattige mennesker, der ikke havde s\u00e5 meget som et sted, de kunne kalde deres hjem, alligevel kunne smile rigtige menneskesmil – alts\u00e5 smil, som kom hele og klare fra et oprigtigt hjerte. Ikke p\u00e5tagne professionelle smil. Jeg m\u00f8dte mennesker, som bevidst havde forsaget al jordisk gods, og havde gjort det til deres livsopgave at vandre p\u00e5 en evig pilgrimsf\u00e6rd uden nogen ejendele – og nogle af disse mennesker n\u00e6rmest lyste af en indre styrke og kraft, som var s\u00e5 p\u00e5tr\u00e6ngende, at den n\u00e6sten sad udenp\u00e5. Jeg m\u00f8dte mennesker, som i dyb og inderlig religi\u00f8s v\u00e6ren syntes s\u00e5 harmoniske, at de virkede ganske urokkelige i deres egen ro. Jeg m\u00f8dte en mand, som i en alder af 178 \u00e5r (det sagde folk om ham, at han var), stadig sad og mediterede flere timer hver dag, og tog bad hver dag i en flod, som h\u00f8jst var 4-5 grader varm. Mennesker, som gennem deres m\u00e5de at g\u00e5 ind i tilv\u00e6relsen p\u00e5, viste mig, at der var andre m\u00e5der at anskue tilv\u00e6relsen, end den traditionelle vestlige.<\/p>\n

\"ism_ayat_al-kursi\"<\/a><\/p>\n

Samtidigt oplevede jeg, at der var s\u00e5 store ligheder mellem de forskellige verdensreligioner, at de grangiveligt s\u00e5 ud til at v\u00e6re fra samme sted. De lignede for mig at v\u00e6re vand fra samme kilde. I nogle af de floder, der str\u00f8mmede fra kilden, var der s\u00e5 blot kastet noget ekstra vand i, medens der fra andre var blevet fjernet noget undervejs. Mit umiddelbare m\u00e5l, s\u00e5dan som jeg s\u00e5 det, ville s\u00e5 v\u00e6re at finde en m\u00e5de, hvorp\u00e5 jeg kunne sortere det oprindelige fra, s\u00e5 jeg ville f\u00e5 den “rene vare”. Et originalt produkt, uden at noget var blevet tilf\u00f8rt eller taget v\u00e6k. Alts\u00e5 skulle jeg blot finde tilbage til kilden, og drikke der fra. Og eftersom alle de religi\u00f8se “vandl\u00f8b” s\u00e5 ud til at komme fra samme kilde, kunne jeg jo blot springe i en hvilken som helst af floderne, og s\u00f8ge imod udspringet. Derfor blev jeg hindu. Jeg var i Indien, da denne id\u00e9 kom til mig, og hinduismen s\u00e5 ganske tiltalende ud.<\/p>\n

Efter ca. 2 \u00e5r som praktiserende hindu, hvor jeg bl.a. fik bes\u00f8gt en r\u00e6kke af de mest hellige steder for hinduer i Indien, blev jeg klar over, at jeg ikke alligevel var hindu, idet hinduismen i sin hele praksis er polyteistisk – man tilbeder flere forskellige guder. Og jeg vidste jo egentlig godt, at jeg var selv monoteist. Jeg troede, som jeg altid har troet, at der kun var \u00e9n Gud. Da jeg s\u00e5ledes blev klar over, at jeg ikke var hindu, forlod jeg min hindu-praksis. Dog havde jeg stadig en slags l\u00e6ngsel efter at skulle n\u00e6rme mig min Gud p\u00e5 en eller anden m\u00e5de. Og da jeg ikke vidste, hvor eller hvordan jeg skulle finde Gud, var det jo n\u00e6rliggende, at lade Gud finde mig.<\/p>\n

Derfor begyndte jeg regelm\u00e6ssigt at s\u00e6tte mig med lukkede \u00f8jne og bede en slags b\u00f8n. Eller regelm\u00e6ssigt er m\u00e5ske s\u00e5 meget sagt, for der var s\u00e5 mange andre g\u00f8rem\u00e5l, som ogs\u00e5 optog mit sind, s\u00e5 det blev noget spredt f\u00e6gtning. Men en gang imellem fik jeg mig taget sammen og fik revet nogle minutter ud til at henvende mig til Gud. Jeg kunne s\u00e5 f.eks. finde p\u00e5 at sige noget i retning af: “K\u00e6re Gud! Hvis du findes, ved du hvem jeg er. Du kan se mig, selv om jeg ikke kan se Dig. Du kan h\u00f8re mig, selv om jeg ikke kan h\u00f8re Dig. Du kender mine behov, som jeg d\u00e5rligt nok selv er klar over. Du ved, hvad der er godt for mig, og hvad der ikke er godt. Vis mig den rette vej at komme videre ad!”<\/p>\n

P\u00e5 dette tidspunkt var jeg tilbage i Danmark, hvor jeg levede af Rock & Roll og boede p\u00e5 et kollektiv i det centrale Jylland. En dag kom en af mine gamle venner, som var blevet muslim et par \u00e5r tidligere, og inviterede mig til at bes\u00f8ge ham i K\u00f8benhavn. Jeg vidste, at han boede sammen med en anden gammel ven, som ogs\u00e5 var blevet muslim, og jeg tog afsted for at bes\u00f8ge dem. De boede faktisk tre mand sammen, hvoraf de to var mine gamle venner, en nordmand og en dansker. Den tredje mand i selskabet var engl\u00e6nder. Det var i maj m\u00e5ned 1982. Bedst som jeg l\u00e5 og sov om natten, den f\u00f8rste nat jeg var hos dem, blev jeg v\u00e6kket af et vanvittigt r\u00e5b ud i natten. Jeg t\u00e6nkte, at nu er der da en eller anden, der flipper helt ud. Men det viste sig, at det var nordmanden, der stod og kaldte til dagens f\u00f8rste b\u00f8n. Det var buldrende m\u00f8rk, og det var den tid p\u00e5 natten, hvor dynen er allerbedst – hvor man har allermindst lyst til at give slip p\u00e5 den. Og alligevel stod de andre op og gav sig til at vaske sig og bede. Jeg var dybt forundret og imponeret.<\/p>\n

Det var tydeligt for mig, at hvis man virkelig tog sig sammen, stod ud af sengen, vaskede sig og gav sig til at bede i nattens sidste timer, kort f\u00f8r det blev dag, ville det v\u00e6re noget, der var betydeligt mere kraft i, end de b\u00f8nner, jeg plejede at bede, n\u00e5r jeg en gang imellem syntes, at det passede ind imellem alt det andet, der ogs\u00e5 skulle passes. S\u00e5 jeg stod ogs\u00e5 op og gav mig til at bede sammen med dem. Jeg t\u00e6nkte ved mig selv, at det kunne jo v\u00e6re lige meget, hvem eller hvad de bad til, for jeg vidste i hvert fald, at jeg bad til Skaberen.<\/p>\n

Da vi var f\u00e6rdige med b\u00f8nnen gav jeg mig til at stille sp\u00f8rgsm\u00e5l, og det fortsatte jeg med de n\u00e6ste to eller tre dage, og jeg blev snart klar over, at jeg her stod overfor noget, som jeg ikke kunne forn\u00e6gte. De tre europ\u00e6iske muslimer fortalte mig, at det eneste, der kr\u00e6ves, for at et menneske skal kalde sig muslim, er, at man kan erkl\u00e6re sin tro p\u00e5 at Gud er \u00e9n og absolut kun \u00e9n uden partner eller lige, og at man desuden erkl\u00e6rer sin tro p\u00e5, at Muhammad var Guds profet. Da jeg ikke havde noget filter at h\u00e6lde profeter igennem kunne jeg ikke se, hvordan jeg skulle kunne sortere en af Guds profeter fra og godkende de andre (som de kristne g\u00f8r i forholdet til Muhammad), og da de desuden fortalte mig, at man som muslim ikke skal tro p\u00e5 Muhammad alene som profet, men p\u00e5 samtlige Guds profeter fra Adam via Noah, Abraham, Moses og Jesus til Muhammad – og desuden p\u00e5 alle de mange andre profeter, der har v\u00e6ret ind imellem disse, m\u00e5tte jeg jo erkende, at dette var, hvad jeg troede p\u00e5. Da de s\u00e5 endelig lod mig forst\u00e5, at Koranen er en ord til ord gengivelse af de \u00e5benbaringer, Muhammad modtog – alts\u00e5 Guds eget \u00e5benbarede ord – var jeg overhovedet ikke l\u00e6ngere i tvivl. For nu stod jeg jo pludselig foran kilden, og kunne drikke. Det eneste jeg manglede, for at kunne drikke frit, ville s\u00e5 bare v\u00e6re at l\u00e6re arabisk. S\u00e5 derfor erkl\u00e6rede jeg uden t\u00f8ven, at jeg var muslim.<\/p>\n

\"kalimat_al-tawhid\"<\/a><\/p>\n

\u00abDer er ingen anden Gud end Allah, og Muhammad er Allahs budbringer\u00bb. Den islamiske trosbekendelse.<\/em><\/p>\n

Den styrende kraft, som jeg for mange \u00e5r siden havde erkendt, fik nu navn \u2013 Allah; min tilbedelse blev struktureret, hvilket jeg i h\u00f8j grad havde brug for, og jeg vidste, at jeg var kommet hjem. Den lange rejse, som var blevet p\u00e5begyndt ca. 12 \u00e5r tidligere var endelig endt, og en ny kunne begynde. Min s\u00f8gen var tilendebragt, og foran l\u00e5 der nu den store udfordring, der altid ligger i at starte p\u00e5 noget nyt.<\/p>\n

Jeg har p\u00e5 intet tidspunkt senere v\u00e6ret i tvivl om, at det var det rigtige, jeg gjorde, da jeg erkl\u00e6rede mig muslim. Det var et spring fra m\u00f8rke til lys, fra s\u00f8gen til sikkerhed, fra vaklen og t\u00f8ven til fasthed og form. Allahu Akbar! Og reelt havde jeg ikke noget valg. Da jeg stod med d\u00f8ren p\u00e5 h\u00e5ndtaget til Islam, var min eneste anden mulighed, at forts\u00e6tte min tilv\u00e6relse p\u00e5 en l\u00f8gn, og det er jo ikke nogen reel mulighed. Jeg takker og priser Allah, for at Han ledte mig til den rette vej, og jeg opfatter det som et stort privilegium at f\u00e5 lov at st\u00e5 dagligt i b\u00f8n og bede mange gange om dagen om at f\u00e5 lov at blive holdt p\u00e5 den rette vej.<\/p>\n

[\u00a9 Abdul Wahid Pedersen – oprindeligt fra www.islam.dk<\/a> – bragt her med forfatterens tilladelse]\t\t<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Af Imam Abdul Wahid Pedersen Det var en flot m\u00e5neklar nat. Jeg var tr\u00e6t i kroppen, men f\u00f8lte mig forunderligt frisk indvendigt, som jeg sad p\u00e5 bjergsiden og s\u00e5 ud over Humpi-dalen i det centrale Indien. Vi sad omkring 12-15 mennesker der midt i natten, midt p\u00e5 en \u00f8de bjergside og lyttede til den monotone …<\/p>\n

Den lange vej hjem<\/span> L\u00e6s mere »<\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":1795,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"site-sidebar-layout":"default","site-content-layout":"default","ast-global-header-display":"","ast-main-header-display":"","ast-hfb-above-header-display":"","ast-hfb-below-header-display":"","ast-hfb-mobile-header-display":"","site-post-title":"","ast-breadcrumbs-content":"","ast-featured-img":"","footer-sml-layout":"","theme-transparent-header-meta":"","adv-header-id-meta":"","stick-header-meta":"","header-above-stick-meta":"","header-main-stick-meta":"","header-below-stick-meta":"","_jetpack_memberships_contains_paid_content":false,"footnotes":""},"categories":[13],"tags":[135,136,195],"jetpack_sharing_enabled":true,"jetpack_featured_media_url":"","_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.muwatta.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1169"}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.muwatta.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.muwatta.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.muwatta.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.muwatta.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=1169"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/www.muwatta.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1169\/revisions"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.muwatta.com\/da\/wp-json\/"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.muwatta.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=1169"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.muwatta.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=1169"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.muwatta.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=1169"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}