Rituel afvasking – wuḍūʼ

May 14, 2006 Comments Off on Rituel afvasking – wuḍūʼ

[NB: Følgende beskrivelse er ifølge mālikī retsskolen. Kommentarer indledt med s: er oversætterens.]

Før de udfører bønnen, skal alle muslimer rense sig selv (udføre wuḍūʼ) på følgende måde:
1. Intention (niyyah): Hav intention om at gøre wuḍūʼ og sig Bismillāh (i Allāhs Navn)
2. Hænderne: Vask begge hænder til håndleddene 3 gange.
3. Munden: Skyl munden 3 gange (tag vand med højre hånd, skyl og spyt det ud 3x).
4. Næsen: Snus vand op og blæs det ud 3 gange (vandet tages med højre hånd og der holdes på næsen med venstre hånd, når det blæses ud).
5. Ansigtet: Gnub grundigt med vand med begge hænder 3 gange.
6. Underarme: Gnub grundigt med vand op til og inkluderende albuerne, først den højre og så den venstre og sørg for at der kommer vand mellem fingrene. Hver underarm vaskes 3 gange.
7. Hovedet: Stryg de våde hænder over hovedet fra panden til nakken og før dem så tilbage til panden i den – 1 gang.
8. Ørene: Gør begge tommelfingre og pegefingre våde og gnub ørene indeni og udenpå – 1 gang (gnub indeni med pegefingrene og udenpå med tommelfingrene, på samme tid).
9. Fødderne: Gnub med vand over det hele af fødderne inklusive anklerne. Først den højre og så den venstre. Gør det 3 gange med hver fod.
10. Shahāda: Løft højre hånds pegefinger og sig (hvis du udførte wuḍū ved håndvasken i toilettet, så gå udenfor toilettet først):

Ash-hadu an lā ilāha illā Allāh Jeg bevidner at der ingen gud er, undtagen Allāh
Wa ash-hadu anna Muḥammadar Rasulūllah Og jeg bevidner at Muḥammad er Allāhs Sendebud

Bemærk at denne artikel er en grundindføring i udførelsen af wuḍūʼ og vi anbefaler at man refererer til mere udførlige fiqh-manualer, for yderligerere detaljer. Se e-books-sektionen.

Kilde: “Islam Starter Kit” af Shaykh Abdalhaqq Bewley.

[Dansk oversættelse © Muwatta.com / Said Allan Bak 2006]

Share

Related Posts

Comments are closed.